Nyhed

CES 2024: Håndholdt konsol med ny Intel-grafik

Med Claw vil MSI have del i håndholdt gaming. Nøglen til det er de nye, grafikstærke Ultra-processorer fra Intel.

(Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Taiwanesiske MSI har skudt CES i gang med en stribe af bærbare og stationære computere. Men den største interesse gjaldt den håndholdte konsol Claw.

Claw er udstyret med to joysticks og de sædvanlige knapper til styring samt en 7″ LCD-skærm med 120 Hz og Full HD-opløsning (1.920 x 1.080 pixel). På den måde ligner den konkurrerende konsoller.

Johathan Wu fra MSI forklarer om MSI’s første håndholdte gaming-konsol. (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Men det, der i følge MSI skal gøre den til en vinder, er processoren. MSI Claw er bygget over de nye Intel Core Ultra-processorer (Claw kan fås med Ultra 5 og Ultra 7-processor). Og den indbyggede grafikprocessor, kaldet Arc, er kraftig nok til at køre 3D-spil i fornuftig hastighed. Så der er ikke brug for en strømslugende grafikprocessor, der ville forkorte spilletiden.

Intel vælger MSI til håndholdt gaming

En maskine som Claw er kun mulig i kraft af de nye Ultra-processorer fra Intel. Takket være den nye integrerede Arc-grafikprocessor kan spilletiden tælles i timer i stedet for i minutter.

Samarbejdet med Intel blev beseglet med at besøg på standen af Michelle Johnston Holthaus, det er executive vice president for Intel, der understregede Intels engagement i samarbejdet med MSI.

Intels nye Core Ultra-processorer er nøglen den håndhåldte Claw-konsol. Her besøger Intels vicepræsident, Michelle Johnston Holthaus MSI’s stand på CES. (Foto: MSI)

Vi har ikke fået en pris oplyst endnu, ej heller hvornår den bliver tilgængelig i Skandinavien. Men vi glæder os til at lægge hånd på den til en test.

MSI’s stand på Hotel Ventian på CES 2024. (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Læs mere om MSI Claw her

Les videre
Exit mobile version