Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Game of Thrones: Ti år med mord, bedrag, incest, drager, eventyr og sex

I dag er det ti år siden, verdens største TV-serie havde premiere.

Skrevet af / 17/04/2021 - 15:34
Game of Thrones: Ti år med mord, bedrag, incest, drager, eventyr og sex

Der er gået utrolige ti år, siden første episode af den uventede megasucces Game of Thrones blev sendt på HBO.

GoT, der blev den største seriesucces nogensinde, ændrede serieformatet for evigt og indvarslede en ny ære for TV-serier med langt større budgetter, større stjerner og også ledende folk bag kameraet.

Læs også Game of Thrones – komplet! Den 2. december udsendes den komplette Game of Thrones-serie på Blu-ray.

I en fiktiv verden ligger kontinentet Westeros med syv riger, som alle har ligget i bitter og blodig konflikt med hinanden igennem tiderne. Da serien starter, hersker der en slags undtagelsestilstand, idet kong Robert har samlet flere af rigerne og søgt alliancer med andre. Men vinteren er på vej …

Sean Bean i Game of Thrones. (Foto: HBO)

Game of Thrones er baseret på George R.R. Martins bestseller-romanserie A Song of Ice and Fire, en serie, der oser af tidsrigtig fantasy. Det er en genre, vi som udgangspunkt kan styre vores begejstring for, men serien har kraftigt nedtonet fantasy-delen og til gengæld fokuseret på personerne og alle de intriger, der opstår. Det er ren Dollars møder Ringenes Herre!

I de bærende roller ses Emilia Clarke, Nikolaj Coster-Waldau, Lena Headey, Peter Dinklage, Iain Glen, Kit Harrington, Sophie Turner, Maisie Williams, Sean Bean, Jack Gleeson, Jason Momoa, Natalie Dormer, Kristofer Hivju og Charles Dance.

Mange debutanter blev stjerneskuespillere som resultat af serien.

I forbindelse med tiårsjubilæet har HBO udsendt en specialudgave af traileren til den kontroversielle afsluttende sæson:

HBO lancerer nu The Iron Anniversary, en måned lang fejring af Game of Thrones, der skal markere tiårsdagen for hitseriens premiere og engagere ivrige fans med specielt indhold og gensyn med mindeværdige øjeblikke.

Læs også Trailer til Game of Thrones-serien 10.000 Ships! Den kommende House of the Dragon er ikke den eneste Game of Thrones prequel-serie, der i øjeblikket er under udvikling af HBO.

Jubilæet giver også publikum en mulighed for at se frem til den næste del af franchisen, House of the Dragon, som har planlagt produktionsstart i år.

Game of Thrones, sesong 8_25 Game of Thrones, sesong 8_22 Game of Thrones, sesong 8_20 Game of Thrones, sesong 8_19 Game of Thrones, sesong 8_11 Game of Thrones, sesong 8_16 Game of Thrones, sesong 8_1 Arya Stark Game of Thrones season 8 finale Game of Thrones, sesong 7_11 Game of Thrones, sesong 6_990 Game of Thrones, sesong 6_4 Game of Thrones, sesong 6_2 Game of Thrones, sesong 6_7 Game of Thrones, sesong 6_8 Game of Thrones, sesong 6_1 (6) Emilia Clarke_Game of Thrones game-of-thrones_trone Cersei, Game of Thrones, sesong 5, 10 Game-of-Thrones---sesong-5-(9) Game-of-Thrones---sesong-5-(16) Game-of-Thrones---sesong-5-(2) Rosabell Laurenti Sellers, Game of Thrones Game-Of-Thrones-Season-5-02 Emilie Clarke Game of Thrones
<
>
Game of Thrones (Foto: HBO)

I dag, den 17. april – selve dagen for tiårsjubilæet for den allerførste episode af GoT i USA – bliver en Game of Thrones Reunion med komikeren og studieværten Conan O’Brien tilgængelig på HBO Nordic.

Her ser skuespillerne tilbage på de år, de har tilbragt i Westeros og Essos. Genforeningen, der er i to dele, blev indspillet under optagelserne af 8. sæson af serien.

Læs vores anmeldelser af alle GoT-sæsonerne her:

Games of Thrones, 1. sæson

Intrigernes Mekka

Amerikanske HBO fortsætter med at producere fortræffelig tv-underholdning, idet vi i denne serie bliver ført tilbage til den mørkeste middelalder med mængder af sex, vold og flere intriger, end godt er.

Læs mere

Game of Thrones, 2. sæson

Alle mod alle

Efter at drengekongen Joffrey kom til magten mod slutningen af første sæson, er der nu fuld krig, alle-mod-alle, i kampen om Jerntronen, da anden sæson af Game of Thrones begynder. Huset Starks overhoved Eddard er blevet henrettet, men hans ældste søn fører kampen mod Huset Lannister videre.

Læs mere

Game of Thrones, 3. sæson

Den bedste sæson hidtil

Magtkampen og intrigerne fortsætter for fuld styrke i Westeros, men med tredje sæson af fantasy-serien får personerne tid til at udvikle sig, og historien får tid til at gå i dybden.

Læs mere

Game of Thrones, 4. sæson, Limited Edition

Blu-ray

Efter nedslagtningen under “Det Røde Bryllup” i tredje sæson står meget åbent og uafklaret, da fjerde sæson af den storslåede Game of Thrones begynder. Og sæsonen lever op til de store forventninger.

Læs mere

Game of Thrones, 5. sæson

Famlende kamp om tronen

Femte sæson af Game of Thrones begynder relativt svagt og usikkert, men viser efterhånden tegn på fordums storhed.

Læs mere

Game of Thrones, 6. sæson

Plottet strammes

En usædvanlig handlingsmættet sæson byder på nye overraskelser, uventede drejninger og personer, der rejser sig til storhed.

Læs mere

Game of Thrones, 7. sæson

Begyndelsen på enden

Næstsidste sæson af fantasy-serien er en opvisning i dramakunst, idet plottet snører sig sammen.

Læs mere

Game of Thrones, 8. sæson

Den komplette TV-serie

Visuelt storslået afslutningssæson for alle tiders største TV-serie, men præget af hastværk og noget svigtende helhedsforståelse.

Læs mere
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

Premiere i dag!

And the Oscar goes to ...

Nu er traileren her!

The Netflix Slam: Nadal vs. Alcaraz

Ny svensk/norsk Netflix-serie

Taylor Swift kommer hjem til dig!

Klar på Netflix!

0
Scroll to Top