To nye modeller i Yoga-serien

Lenovo lancerer Yoga 700 med henholdsvis 11” og 14” skærm.

14" Lenovo Yoga 700 i tablet-tilstand. Foto: Lenovo

De to nye bærbare computere fra kinesiske Lenovo har begge Windows 10, Full HD-touchskærm (1920 x 1080) og Dolby DS1.0 Home Theater-stereohøjttalere.

Ligesom andre bærbare computere i Yoga-serien er også Yoga 70 designet til at kunne anvendes i fire tilstande (laptop, stand, telt og tablet) takket være et fleksibelt hængsel, som kan drejes 360 grader.

11″ Lenovo Yoga 700 i telt-tilstand. Foto: Lenovo

Den nye 11” Lenovo Yoga 700 er til brugeren, som er på farten og ønsker en let rejsecomputer, skriver firmaet i en pressemeddelelse. Den vejer 1,1 kg og måler 15,8 mm i højden.

14″ Lenovo Yoga 700 i tablet-tilstand. Foto: Lenovo

Yoga 700 på 14” er også kompakt, men er alligevel en kraftfuld bærbar, mener Lenovo. Den har Intels seneste 6. generation Core i7-processor, valgfrit NVIDIA GeForce 940M-grafikkort og op til 8 GB DDR3L-hukommelse. Den kommer med op til 256 GB SSD-lager.

Lenovo Yoga 700 i 11” og 14” kommer til salg i november til en forventet udsalgspris fra hhv. 5.900 kroner og DKK 6.700 kroner.

Les videre
Exit mobile version