Smart drone fra 3DR

Solo har smart automatik og livestreaming fra GoPro-kameraer.

Foto: 3D Robotics

3D Robotics har flere år og flere generationer af droner bag sig. De er desuden en af ​​grundlæggerne af Dronecode, en platform for open source-dronesoftware, som de samarbejder med Intel, Qualcomm og Parrot om. Nu lancerer de deres nye generation, der betragtes som et så stort skridt fremad, at de end ikke gider have andre modeller i sortimentet.

Foto: 3D Robotics

Målet med den nye Solo er, at automatisering og intelligent software skal gøre det muligt for hvem som helst at tage professionelle billeder og film fra luften.

“Solo er helt banebrydende inden for intelligent flyvning. Den er ikke kun smartere i den forstand, at den kan gøre mere. Det er smartere, så du ikke behøver at gøre så meget. Vi har taget udgangspunkt i Hollywoods værktøjer og lavet software, der erstatter dem, så alle kan opleve episk video, både bag og foran kameraet,” siger Chris Anderson, der er administrerende direktør for 3D Robotics.

Chris Anderson er tidligere chefredaktør for teknologimagasinet Wired, men sagde i 2009 sit job op, og begyndte som droneproducent. I dag har firmaet 180 ansatte.

På indersiden sidder to 1 GHz Linuxcomputere, der styrer og stabiliserer dronen og blandt andet sætter den i stand til selv at finde tilbage, hvis den mister forbindelsen.

Foto: 3D Robotics

Solos gyroophængte kamerabeslag kan udstyres med et GoPro-kamera, og tilbyder trådløs live-videostreaming på en afstand af op til til 800 meter. Softwaren kan enten hjælpe dig til at flyve dronen, mens du selv betjener kameraet, eller omvendt. Du kan også programmere den til at følge en bestemt rute, kredse omkring et objekt, følge dig eller filme dig på jorden.

Foto: 3D Robotics

Man har bevidst forsøgt at gøre styereenheden så simpel som muligt for almindelige brugere. Men man kan stadig få kontrol over alle nødvendige data på den lille farveskærm.

Android- og iOS-app’en viser både, hvad der filmes og en satellitudsigt over området. Flyvningerne logges automatisk i cloudlageret.

3D Robotics har også for nylig annonceret, at de vil samarbejde med Airmap, så dronen selv kan advare, hvis man nærmer sig et område med flyveforbud.

Læs mere i vores guide til alt, hvad du har brug for at vide om at flyve droner

Foto: 3D Robiotics

Specifikationer:

www.3drobotics.com

Scandinavian Photo

Les videre
Exit mobile version