PlayStation 4 streamer spil via nettet

Med den kommende PlayStation 4 vil det blive mulig at streame spil via internettet. Dette ifølge Wall Street Journal.

Ved at åbne for streaming af spil betyder det, at du ikke behøver fysisk disk, ej heller at bruge dyrebar harddiskplads på konsollen. I stedet er spillene lagret på Sonys servere og streames til konsollen via internetopkoblingen.

Spilstreamingtjenesten vil først og fremmes blive brugt til ældre PS3-spil, ifølge Wall Street Journal. Nyere spil med endnu bedre grafik vil nok blive for ressourcekrævende til at kunne streames på denne måde.

PlayStation 4 vil også have et drev til afspilning af spil på den traditionelle metode.

De fleste tror, Sony vil afsløre den næste PlayStation-konsol på deres pressekonference onsdag d. 20. februar.

Les videre
Exit mobile version