Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Optag dine spil direkte på USB

Hauppauge HD PVR Rocket optager video af dine spil i Full HD, sammen med dit eget kommentarspor, direkte til en USB-nøgle - uden brug af pc eller Mac.

Skrevet af / 20/11/2013 - 13:43
Optag dine spil direkte på USB

HD PVR Rocket fra Hauppauge har fuld HD-opløsning og indbygget lydmikser, og er beregnet til at optage video af dine computer- og videospil. Den vejer blot 130 gram, og optager direkte på en USB-nøgle eller en ekstern harddisk. Og bagefter kan du lægge dine storskrydende spilgennemgange på YouTube til beundring for andre spillere.

ace394_Hauppauge_HDPVR_Rocket_hdr

Hvis du bruger en USB-nøgle på 16 gigabyte, giver det f.eks. fire timers optagetid i HD-kvalitet. Det er ikke nødvendigt at bruge computeren i processen. HD PVR Rocket kobles direkte til konsollen, og optager direkte til USB.

Lydoptagelse
HD PVR Rocket har en indbygget lydmikser, som gør det let at optage et kommentarspor sammen med lyden fra spillet. Dette bruges meget af professionelle spillere, hvis videoguider til populære spil ses af millioner på YouTube. En mikrofon sættes til videooptageren, og lydniveauet styres enkelt på mikserens betjeningspanel.

Upload til YouTube
Programmet Hauppauge Capture følger med. Dette er et Windows-program som kan bruges, når de bedste spil skal udvælges og uploades til YouTube. Skal filmen redigeres, før den lægges ud, er optagelserne også kompatible med det populære Mac-program iMovie.

7a89a4_Hauppauge_HDPVR_Rocket_backpanel

Hauppauge HD PVR Rocket optager video via HDMI eller analogindgangen. Denne ligner en S-video-bøsning, men skal i følge pressemeddelelsen være component video. Alle av-kabler medfølger, herunder adapter og analog kabel til PS3.

Kompatibilitet
Uanset om du foretrækker spillekonsol eller pc, kan HD PVR Rocket optage spillene, da det sker via HDMI-overførsel. Boksen kan dog ikke bruges til at tage digitale piratkopier af dine Blu-ray-filmer, da signalet skal være fri for HDCP-koding. Hvilket udelukker de allerfleste film. Derimod findes også en analog komponent-videoinngang for PS3, som lader dig optage Blu-ray-filmer med indtil 720p eller 1080i opløsning via analog overførsel. Men ikke 1080p, som er Fuld HD.

Hauppauge HD PVR Rocket koster ca. 1.200 kroner.

Nordisk distributør:
hauppauge.se

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Scroll to Top