Vi har netop modtaget en pressemeddelelse fra Toshiba, hvori firmaet beretter, at deres Toshiba Chromebook 2 nu er klar til salg i Danmark. Det er gode nyheder for dig, der gerne vil have en prisbillig og ekstremt mobil computer, men ikke ønsker en tablet.
For nogle måneder siden testede vi tre Chromebooks, og forgængeren til den netop lancerede Chromebook 2, Toshiba Chromebook CB30, var efter vores mening den bedste på markedet på det pågældende tidspunkt.
Toshiba Chromebook 2 er noget dyrere end forgængeren – 2.999 kroner mod 1.899 kroner for den gamle model – men så er den også lettere – 1,35 kg mod 1,5 kg – og kommer som nævnt med Full HD skærmopløsning, hvor Toshiba CB30 måtte nøjes med 1366 x768 pixel. Den bliver også hurtigere takket være 4 GB RAM, hvor sidste års model måtte nøjes med 2 GB.
Toshiba Chromebook 2 er tilgængelig nu.
Specifikationer:
Operativsystem: Chrome OS
Skærm: 13,3″ IPS, 1920 x 1080p
Processor: Intel Celeron
Hukommelse: 4 GB ram
Lager: 16 GB (+SDXC op til 64 GB)
Kamera: HD web
Trådløst: 802.11 ac/a/g/n, Bluetooth 4.0
Tilslutning: 1 x USB 2.0, 1 x USB 3.0, HDMI, SD-kort
Mål: 32 x 21,4 x 19,3 cm
Vægt: 1,35 kg
Batteri: Op til 9 timers levetid
