Nye billeder af iPad Air 2?

Efterfølgeren til iPad Air er lige på trapperne. Men er det den, vi ser på disse billeder?

En vietnamesisk blog ved navn Tinhte.vn hævder at have fået fingrene i en model af den iPad, som Apple efter alt at dømme lancerer senere på måneden.

Om der er tale om den ægte vare er ekstremt svært at afgøre, for selvom det produkt, som vietnameseren viser frem i videoen herunder, ligner den ægte vare, så bliver der på intet tidspunkt tændt for enheden. Der er efter alt at dømme tale om en model uden indmad, og selvom den sagtens kan stamme fra Apple, er der ikke nødvendigvis tale om noget endeligt design. Billederne i denne artikel skal derfor tages med et gran salt.

Skal vi tro på billedet, så får iPad Air 2 Touch ID fingeraftrykslæser.

Omvendt ligner produktet på billederne noget, vi har set før. Allerede i august skrev vi om et læk af billederne af den kommende iPad Air 2, og alle detaljerne er de samme på de nye billeder. For eksempel er den nye iPad blevet tyndere, og den har også fået nye volume-knapper samt nyt højttaler-grill design i bunden.

Skal vi tro på de øvrige aktuelle rygter, så vil iPad Air 2 få Touch ID fingeraftrykslæser, hurtigere A8 processor og vil komme i en ny farvevariant – nemlig den samme champagne-guld farve som iPhone 6 og iPhone 6 Plus også fås i. Den kommer til at måle 7 mm. Den aktuelle iPad Air er 7,5 mm tynd.

Kilde: Macrumors

Les videre
Exit mobile version