Ny Surface Pro afsløres i morgen

Microsoft vil i morgen formentlig løfte sløret for Surface Pro 3, der får større skærm end forgængeren.

prod surfacePro2 Print

Microsofts Surface Pro 2 er en ægte Windows-baseret computer i tablet-format, og både den samt forgængeren, den første Surface Pro, har været pæne successer for Seattle-firmaet.

I morgen kommer der så nye boller på suppen. Microsoft afholder i New York et pressemøde under overskriften “What’s Next for Surface.” Hele herligheden løber af stabelen fra klokken 17 og vil blive streamet live her.

Der er ikke sluppet mange rygter ud på forhånd, men nu hævder Windows Phone Central at vide, at Microsoft er på vej med en større Surface Pro-model med minimum 12” skærm. Den eksisterende Surface Pro 2 kommer med 10,6” skærm.

Den nye Surface Pro 3 kommer med forskellige specifikationer, hvad angår processor, hukommelse, lager og pris, og skal vi tro Windows Phone Central bliver der tale om fem forskellige modeller:

Herudover ved vi kun, at rammen omkring selve skærmen skulle blive smallere end hidtil på Surface Pro, samt at Microsoft også vil lancere nye skærm-covers sammen med det nye produkt.

Vi følger naturligvis lanceringen her på lydogbillede.dk, og du vil kunne læse om alle nyhederne, så snart pressemødet er overstået.

Læs videre
Exit mobile version