Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

NYHED

Nu tjener Power penge

For første gang i kædens historie har Power overskud i regnskabet.

Skrevet af / 15/04/2019 - 11:33
Nu tjener Power penge

Hvidevare- og elektronikkæden Power slog dørene op i 2015. Det var ejerne af den daværende Expert-kæde, som med nye og store varehuse ville tage kampen op mod Elgiganten, men de første år var svære for Power. 13 butikker er det blevet til siden 2015, men frem til 2017 lavede Power hvert år kæmpe underskud, -108 millioner kroner bare i 2017.

Derfor er det store nyheder for kæden, at selskabet gik ud af 2018 med et – lille – driftsoverskud på 21,7 millioner kroner.

”Vi har det seneste år konsolideret os og professionaliseret kædens butikker. Fokus har været på drift og medarbejderuddannelse, hvilket har gjort os i stand til at vende et driftsunderskud på -108 mio. i 2017 til 21,7 mio. kr. for 2018 – det er helt exceptionelt,” siger Jesper Boysen, adm. direktør i Power, som fortsætter:

”Powers samlede omsætning rundede 2 mia. kr., og årets resultat landede på -7,6 mio. kr. mod -138,3 mio. kr. i 2017. Det er bedre end forventet, og tilliden fra vores ejere er rigtig god, så nu er vi parate til at fortsætte vores ekspansion,” siger direktøren.

Der er altså stadig et lille underskud i virksomheden, når man kigger på det endelige resultat, men det skyldes, at driftsoverskuddet beregnes før afskrivninger, renter og skat.

Jesper Boysen, adm. direktør i Power. Foto: Power

3-4 nye butikker i 2019

Power har allerede meldt ud, at elektronik- og hvidevarekæden kommer til at etablere sig i Køge allerede før sommerferien. Ifølge Jesper Boysen planlægger Power i øjeblikket 3-4 nye butiksåbninger i resten af året.

”Vi er blevet dygtigere til at få kunderne ned i vores fysiske butikker. Her voksede omsætningen i 2018 med mere end 10 procent, så der er stadigvæk et stort marked for at skabe sund konkurrence og sikre danskerne billigere elektronik og hvidevarer i fysiske butikker. Derfor planlægger vi også de kommende fem år at åbne 10-12 nye butikker – heraf allerede 3-4 i år, så der bliver travlt,” siger Jesper Boysen.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

0
Lyd & Billede
Scroll to Top