Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nu kommer OLED gaming-skærmene

Spilbranchen blæser indbrænding en lang march, når flere producenter lancerer 55 tommers OLED-skærme i 2020.

Skrevet af / 21/01/2020 - 22:07
Nu kommer OLED gaming-skærmene

Selv om der var mange fede produkter at se, var der ikke så mange store overraskelser på årets CES-messe i Las Vegas. 8K-TV’er, 5G og Wi-Fi 6 var overskrifterne i år. Og elbiler.

På gaming-fronten handlede det mest om nye, hurtigere PC’er. Men der var især én ting, der fangede min opmærksomhed: At flere producenter af gaming-udstyr lancerer 55 tommers OLED-skærme.

Overlegen sort, spektakulære farver

OLED er kendt for sit overlegne sortniveau. Det er simpelthen kulsort, og der er virkelig smæld i farverne!

Grunden til, at det ikke er alle TV’er, der anvender den slags paneler – ud over at de er dyre, er det kun LG, der laver dem i denne størrelse – er, at OLED er berygtet for, at billedet efterhånden kan brænde sig fast på skærmen. Hvis man har et statisk billede på længe nok.

Det er det samme problem, som plasma-TV’erne i sin tid havde, men OLED er væsentlig mere modstandsdygtigt over for dette end plasma. Faktisk så modstandsdygtigt, at spilbranchen nu siger: “Det er lige meget!” og lancerer OLED gaming-skærme.

LG laver ikke spilskærme, men udstillede deres 49 tommers OLED-TV i gaming-mode. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Spil og indbrænding

Hvis der er et brugsområde, hvor man burde være bange for indbrænding, så er det netop, når man spiller computerspil. De fleste spil har nemlig tekst på skærmen, som står der statisk gennem så at sige hele spilletiden. Og hvis du er en rigtig gamer, taler vi som regel om timevis ad gangen.

Af den grund var det aldrig relevant at bruge plasma-TV’er til seriøs gaming. Man skulle derfor også tro, at spilmarkedet ville sky OLED som pesten.

Nedsat lysstyrke

Da jeg besøgte Alienware – Dells gaming-afdeling – på CES, spurgte jeg om det med OLED og indbrænding. Det svar, jeg fik, var at standardlysstyrken på et OLED-TV er over 500 nit. Til spil bliver det hurtigt for lyst, når man sidder tæt på og skal spille i timevis. Derfor er det naturligt at nedjustere lysstyrken til 400 nit. Og så reducerer man samtidig risikoen for indbrænding markant.

Alienware AW5520QF så heftig ud på CES. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Ikke HDR-certificeret

Det betyder imidlertid, at lysstyrken er for lav til at få skærmene HDR-specificeret. De kan godt afspille HDR10-indhold, men de reklamerer ikke med det. Når det er sagt, så synes jeg ikke, at de nye skærme så lyssvage ud overhovedet. Jeg skruer ofte selv ned for lysstyrken på OLED-TV’et derhjemme (LG OLED65G7), da jeg synes, det bliver for lysstærkt om aftenen.

Det er meget interessant, at gaming-branchen begynder at omfavne OLED, og forhåbentlig får vi også mindre skærme at se med tiden. 55 tommer er trods alt meget stort, når man sidder så tæt på. Og så er det ikke mindst dyrt.

Las Vegas er stedet, hvor årets kommende elektronikprodukter lanceres. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

4K 120 Hz, G-Sync

OLED gaming-skærmene har 4K-opløsning, 120 Hz opdateringsfrekvens og 98 procent gengivelse af det store farverum DCI-P3. G-Sync-certificering og input lag (forsinkelse) på kun ca. 0,5 millisekunder skal man heller ikke kimse af. Det bliver fedt!

På CES kunne man se 55 tommers OLED-skærme fra Alienware, Acer og ViewSonic. Men vi tør godt garantere, at der kommer flere.

Priser

Priserne på de skærme, vi kender til, er ca. 21.000 kroner for Acer Predator CG552K og hele 30.000 kroner for Alienware AW5520QF. Sidstnævnte skærm kom dog allerede sidste år og er så småt på vej ned i pris. ViewSonic har endnu ikke annonceret nogen pris på deres Elite XG550.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alt-i-en-afspiller fra Mark Levinson

Seriøs pladespiller du har råd til

Creative-soundbar med Atmos og S-XFi

Billigere Wi-Fi 6 fra Netgear

Kommer til sommer

Bedre lyd med rumkorrektion

VIDEO: Her prøver vi den første smartphone med usynligt kamera

Syg fremtidsbil fra Mercedes

VIDEO: Elbil med storslået underholdningssystem

Acer vil sælge PC'er til Mac-brugerne

Asus: Her er den kraftigste 14" laptop

Asus sætter hastighedsrekord på gaming-skærme

0
Scroll to Top