Microsoft Office er klar til Android-tablets

MIcrosofts kontorpakke er ude i en skarp - og helt gratis - udgave til Android.

powerpoint

Microsoft demonstrerer nu, at man tager tablets og smartphones alvorligt. I sidste uge skrev vi om, at der nu findes Outlook til Android og iOS. Og før det skrev vi i november om, at Office til iOS var blevet gratis. Allerede dengang havde Microsoft en betaudgave af Office-programmerne til Android. Den er i mellemtiden downloadet en kvart million gange.

Nu har programmørerne efterhånden fået tilføjet alle de funktioner, som der skal med, og de respektive apps er tilstrækkelig stabile. Derfor fjerner Microsoft nu “beta”-markeringen. Og lige som på iOS kan man skabe og redigere dokumenter gratis.

excel_android

Derimod skal man dog stadig have et Office 365-abonnement for at kunne bruge den med firmaets betalingstjenester, herunder prof-udgaven af OneDrive.

Her kan du hente Word, Excel og Powerpoint til Android.

Læs mere om Office for Android.

Læs videre
Exit mobile version