MacBook Air med 12″ Retina-skærm på vej

En opdatering af MacBook Air siges at være på vej - sammen med en helt ny model.

Apple-fans kan glæde sig til to nye bærbare computere, som snart vil se dagens lys. Det forlyder det ifølge et rygte, som webstedet WeiPhone har bragt til torvs. Oplysningen kommer fra en bruger som tidligere har lækket korrekte informationer.

At MacBook Air får en opdatering med den seneste hardware, er ikke overraskende. Derimod er det en nyhed, at der skulle være en blæserløs MacBook med 12″ Retina-skærm og ny trackpad på vej. Den nye trackpad skulle være uden fysiske knapper, og reagerer i stedet på bevægelser. Som vi tidigere har skrevet, bliver der tale om en model, der kombinerer MacBook Airs ultralette design og bærbarhed med MacBook Pros ydeevne. Men hvordan denne model skal indpasses i sortimentet, er endnu uklart.

Samme bruger bringer også nye rygter om Apples ventede smartwatch. Det smarte ur er angivetligt stadig på prototypestadiet, så vi kan ikke forvente at se et færdig produkt før i udgangen af året.

Desuden siges de opdaterede 13″ og 15″ MacBook Pro-modeller at komme i september.

Kilde: MacRumors

Les videre
Exit mobile version