TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Luksuscomputere fra Acer

Udvider til nye områder og satser på premiumsegmentet.

Af / 25/04/2016 - 15:17
Luksuscomputere fra Acer

På et arrangement for pressen fredag i New York præsenterede Acer alle sine kommende modeller, og fortalte os lidt om fremtiden. Virksomheden, der i dag er kendt som en hardwareproducent, vil fremover satse bredere ved at også tilføje software og tjenester. Man har også set på, hvor der er mulighed for at vokse. Når det gælder billigere tablets, bærbare computere og gaming pc’er, har Acer allerede en stor markedsandel. Man vælger derfor også at satse på premium-segmentet, hvor virksomheden i dag er svagere repræsenteret.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Det første eksempel på et nyt område er cykelcomputeren Xplova X5, der kombinerer hardware, software og tjenester. X5 monteres på cykelstyret, hvorfra den måler alle vigtige data, herunder puls.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Den kan også filme automatisk, og kameraet kan aktiveres, når du passerer et bestemt område, opnår en bestemt puls eller når en given hastighed. Den kommer i tredje kvartal til en endnu ukendt pris.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Et andet eksempel er det nye fitnessarmbånd, Liquid Leap Fit, der blandt andet har fordoblet batterilevetiden i forhold til den tidligere model.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

På mobilfronten så vi Liquid Zest Plus, en mellemklasemobil med et par interessante features. Den har et batteri på hele 5.000 mAh, hvilket burde give op til to dages brugstid. Det har også en 13 MP-kamera med hybrid autofokus, der skulle give hurtig og præcis fokusering. Desuden understøttes højtopløst DTS-lyd. Pris og lanceringsdato er ukendt.

Annonce
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

På ultrabook-fronten havde Acer – ikke overraskende – en luksuriøs designermodel klar. Aspire S 13 er kun 14,6 mm tyk og vejer blot 1,3 kg. Den har en 13,3-tommer IPS skærm og lydteknologi fra Dolby.

Foto: Acer
Foto: Acer

Selv om den kan fås med Intel Core i7-processor, skulle batteritiden nå op på 11-13 timer. Modellen kommer senere på måneden til ca. 5.400 kroner.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Næsten endnu lækrere var convertible-modellen Switch Alpha 12. Dens partytrick er, at den angiveligt er den første hybrid med Intel Core-processor, der ikke behøver blæserkøling.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Det kan lade sig gøre takket være et snedigt væskekølesystem kaldet Liquid Loop.

Foto: Acer
Foto: Acer

Den har en 12-tommers touchskærm med qHD-opløsning. Tykkelsen er moderate 15,9 mm, og vægten kun 1,25 kg. Den kommer i maj til ca. 5.600 kroner.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Hvis du vil have noget billigere, men stadig overraskende sejt, kan du se på Chromebook 14 for Work. Det opfylder det amerikanske militærs krav, hvilket betyder, at den kan tåle at blive tabt fra en højde på 122 cm, samt klare lav temperatur, høj fugtighed, vibrationer, regn, sand og støv.

Foto: Acer
Foto: Acer

Den fås med en 14-tommer Full HD-skærm, op til 8 GB hukommelse og op til 32 GB lagerplads. Den vejer 1,6 kg, og batteriet holder 12 timer. Naturligvis kører den Chrome OS. Den kommer til maj, og starter ved ca. 1.850 kroner. Det gør den sikkert også til den ideelle skolecomputer.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Spillerne vil dog nok hellere have den frygtindgydende Predator 17 X. Den kan fås med grafikkortet GeForce GTX 980. Og der er ikke noget M bagefter, for vi taler om den fulde udgave -og ikke mobilversionen!

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

For at gøre dette muligt måtte Acer konstruere en radikal køling med tre ventilatorer. Kølig luft trækkes ind i fronten …

Foto: Acer
Foto: Acer

… og blæses ud på bagsiden. Den har en 17,3 tommer skærm, der kan fås med fås i 4K-opløsning. På indersiden er der en Core i7 processor, op til 64 GB hukommelse og op til 512 GB SSD. Den vejer 4,6 kg, og batteriets levetid er naturligvis ikke mere end 3 timer. Den kommer i juni og koster fra EUR 2.500.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Hvis du vil have endnu mere krudt, kan vælge Predator G1 i stedet. Acer har formået at krympe den til halv størrelse i forhold til den tidligere model, uden at det er gået ud over ydeevnen. Det gør den forholdsvis transportvenlig, når ejeren skal deltage i LAN-parties.

Foto: Acer
Foto: Acer

På trods af den formindskede størrelse kan man montere et fuldstørrelses-grafikkort. Som Geforce GTX Titan X. Under svøbet finder man naturligvis de hurtigste Core i7-processorer, op til 64 GB hukommelse, Sound Blaster surroundlyd og nem tilslutning. Den kommer i juni, og vil koste fra ca. 8.800 kroner.

Lyd & Billede var inviteret til New York af Acer i forbindelse med lanceringen af ovennævnte produkter.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *