LG klar med billig alt-i-en pc baseret på Chrome OS

Bliver lanceret på CES i Las Vegas.

Indtil videre har vi kun set bærbare computere baseret på Googles pc-operativsystem, men på forbrugerelektronikmessen CES, som finder sted i Las Vegas i næste måned, er LG klar med en alt-i-en pc, der kører på den webbaserede platform.

Maskinen får navnet Chromebase, og den kommer til at bestå af en 21,5” skærm med en opløsning på 1920 x 1080p – altså Full HD – samt en processor fra Intel af typen Celeron 2, 2 GB ram og 16 GB SSD-lager.

Med computeren følger mus, integreret webcam, højttalere og HDMI-indgang. Det betyder, at Chromebase også kan anvendes som skærm koblet til en stærkere computer.

Prisen er endnu ikke kendt, men vi håber at kunne følge op på sagen, når vi selv er på CES i begyndelsen af januar måned.

Kilde: LG

Les videre
Exit mobile version