Search
Generic filters

IFA 2019: Yale Doorman bliver opkoblet

Nu kan Yales Doorman-låse kobles til Amazons, Googles og Apples smarte hjem.

Yales smart-lås Doorman har længe været populær blandt husejere. Men problemet har været, at hvis man ville fjernstyre den, var man nødt til sætte et styremodul i fra alarmudbyderen Verisure. Og det var ikke alle, der var begejstrede for at skulle give sig i lag med et eksternt firma for dette.

Yales nye hub, modul og kodelås. (Foto: Lyd & Billede)

På IFA-messen præsenterede Yale glædeligt nok et særligt styremodul, der kobles til en lille hub, som stikkes i den nærmeste stikkontakt. Kompatible Yale-låse får så opkobling med Google Assistant, Amazon Alexa og Apple HomeKit. Der kommer også et taltastatur, så man kan bruge en kode til at låse døren op med.

Det giver mulighed for at bruge app’en til at låse, låse op og tjekke status på låsen. Men også for stemmestyring af låsen med smart-assistenter og for at se status i Googles og Apples Smart Home-apps.

Sæt modulet i låsen for at gøre den opkoblet. (Foto: Lyd & Billede)

En af de muligheder, der åbnes op for, er at give adgang for besøgende. Yale har bl.a. eksperimenteret med en tjeneste i England, hvor man kan få madvarer fra supermarkedskæden Waitrose leveret direkte i køleskabet.

I England sælger Yale også alarmsystemer og overvågningskameraer, hvilket efter sigende skulle være på vej til resten af Europa. At koble låsen med alarmen og det smarte hjem giver mange muligheder. Såsom at låse døren op, slukke alarmen og eventuelle overvågningskameraer samt tænde lyset, når man kommer hjem.

Læs mere på yale.dk

(Foto: Yale)
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    SteelSeries Arctis 9 er et trådløst headset med surround-lyd, der duer til både PC og PlayStation.
    GoPro Hero9 Black har 5K-video og endnu bedre videostabilisering – og har endelig fået selfie-skærm.
    Et nærmere kig på den nye Xbox, både udenpå og indeni.
    Den 30. oktober er der premiere på 2. sæson af The Mandalorian på Disney+.
    Og priserne bliver relativt behagelige.
    Vidvinkelzoom og lysstærk 50 mm til Nikon Z.
    En mere kompakt og billigere model af Sony Xperia 1 II. Men med næsten alle de samme specifikationer.
    Nu kan det også måle iltniveauet i dit blod.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.