Search
Generic filters

IFA 2019: Smart komfur-alarm

Sensor holder øje med, om maden er ved at koge over.

De fleste af os har oplevet, at maden koger over på komfuret. Det værste ved det er som regel bare, at der skal tørres op bagefter, men i nogle tilfælde kan det medføre brandfare, hvis man ikke får slukket for kogepladen.

I Espoo i Finland har relativt nystartede Safera udviklet en smart køkkensensor, der overvåger komfuret og giver dig besked via en app på mobilen.

Safera Sense hedder den simple sensor, som koster omkring 150 euro, og som installeres på to minutter ifølge Mikko Reinikainen fra Safera, der viste os produktet.

(Foto: IFA)

Sensoren placeres under udsugningen og over komfuret, og hele ti sensorer “ser”, hvis noget er ved at koge over, og give dig besked, før det sker.

Sensoren kan også indstilles til at varsle, når noget er kogt færdig, og app’en har flere indstillingsmuligheder til både madlavning og sikkerhed. Safera Sense kan også sluttes til en afbryder, som kobles mellem komfuret og stikkontakten, og som slukker for strømmen, når alarmen går.

(Foto: IFA)

Man kan selv installere sensoren på to-tre minutter, og afbryderen, der kobles mellem komfur og strømstik, vil de fleste også kunne montere selv. Man kan også bestille en installatør til at gøre arbejdet, og der findes efterhånden flere leverandører af Safera Safe, som også kan installere for dig.

På IFA 2019 viser Safera deres sensorer blandt smart-produkterne i hal 25 på messeområdet.

(Foto: IFA)
forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    “Det eneste, der er hurtigere end Ludicrous, er Plaid.”
    Men Volkswagen holder fortsat tæt om mulighederne for at opgradere lydanlægget!
    Samsung Galaxy S20 Fan Edition kan være den perfekte kombination af specifikationer og pris.
    Panasonic starter udrulningen af deres første Android-TV til november!
    Der laves kun 50 par af Il Cremonese ex3me, og de bliver ikke ligefrem billige.
    Ud over Elite 85t giver Jabra aktiv støjreduktion til de eksisterende Elite 75t og Elite Active 75t.
    Så er det officielt. OnePlus lancerer sin næste mobil om tre uger.
    I dag kom traileren til den første norske originalfilm fra Netflix: Kadaver.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.