Search
Generic filters

Her er Googles svar på Oculus Rift

Google Lens skal give dig trådløs adgang til den kunstige virkelighed - uden et tungt hovedsæt!

2016 ser ud til at blive året, hvor virtual reality slår igennem for alvor, og hvor man vil kunne købe brugbart VR-udstyr i butikkerne. Og netop som Facebook-ejede Oculus Rift omsider er klar med den kommercielle udgave af sit meget ventede VR-hovedsæt, sætter Google nu trumf på. Ved en eksklusiv pressevisning i Californien har Google netop præsenteret deres overraskende bud på virtual reality: Google Lens.

Som navnet antyder, er der tale om kontaktlinser med indbygget VR-display. Alt er integreret i selve linsen, og selv om der foreløbig er tale om prototyper, virker teknologien så lovende, at Googles udspil i dag er et slag i ansigtet på Oculus Rift.

“Do you feel Luckey?”
We are not the first to demonstrate a virtual reality headset, but at Google we want to make sure we have a product that works. That we have now, and Google Lens is the first VR product that can be worn all day. On days like this, some CEO may want to ask himself: Do you feel Luckey, Palmer?” sagde en tydeligt munter Google-chef Larry Page med klar reference til Oculus Rifts grundlægger.

Navnet Google Lens er dukket op tidligere, men det har hidtil i følge Google været omtalt som et medicinsk produkt til at registrere f.eks. diabetessymptomer direkte på øjet. Noget tyder dog på, at internetgiganten har haft mere kommercielle interesser i Lens-projektet.

Læs også: Digitale kontaktlinser

Det, som vi fik at se tidligt denne fredag, dansk tid, var dels et ultra-letvægts VR-hovedsæt, dels et sæt kontaktlinser med trådløs wi-fi-forbindelse til computer eller smartphone. Og et løfte om, at Google senest om et år vil lancere et fuldt fungerende VR-sæt i kontaktlinseform. “So consider your purchases until then,” sagde Larry Page.

Af tekniske data oplyser Google, at det indbyggede display vil få fuld 4K-opløsning, og at opdateringen synkroniseres til hjerterytmen, så man undgår flimren. For at billedet kan følge synsfeltet, når man drejer hovedet eller bevæger øjnenen, bliver der indbygget accelerometer baseret på nanorør, altså mikroskopiske kulstoftstave.

Forbindelsen sker via wi-fi på samme måde som alle andre gadgets. En genial detalje er, at linserne er selvforsynende med strøm. Det minimale strømforbrug dækkes via et indbygget batteri, der bruger den naturligt salte øjenvæske som elektrolyt. Systemet har i øvrigt et skadinavisk islæt, da det er udviklet af professor Olaf Pirol fra Flåklypa Tekniske Universitet i Norge.

Googles VR-linser vil også understøtte HoloLens. Foto: Mirosoft.
Googles VR-linser vil også understøtte HoloLens. Foto: Microsoft.

Både VR og augmented reality
Som noget unikt vil Google Lens kunne bruges til både VR og augmented reality. Således vil også Microsoft HoloLens vil fra starten være understøttet. Selve linsen kan ved hjælp af LCD-teknologi gøres enten klar eller ugennemsigtig, så man kan vælge, om man skal kunne se både den kunstige og den ægte virkelighed på samme tid. Vælger man ren VR, kan man benytte den medfølgende Google Cane™ til at føle sig frem og undgå forhindringer på vejen.

Mange spil på vej
For at sikre successen fra dag ét, arbejdes der på højtryk med at sikre, at der bliver software til Google Lens. En del af spilbasen til Oculus Rift er allerede ved at blive konverteret til den nye teknologi, ligesom linserne vil kunne bruges til omsider at afsløre 3D-funktionerne i Windows 10. Og Netflix har i dag meldt ud, at næste sæson af House Of Cards vil blive filmet i VR, så man kan se verden med Frank Underwoods kyniske øjne. Også en række klassiske titler vil blive konverteret til VR. Vi fik således lov til at prøve en tidlig VR-version af “Leisure Suit Larry”.

Google Lens lanceres 1. april 2017.

forfatter

John Alex Hvidlykke

Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.
2 kommentarer

Skriv et svar

    Læs også

    Amazon-ejede Ring har lanceret Always Home Cam, der har en helt unik egenskab: Det er en flyvende minidrone, der selv patruljerer dit hjem.
    Bliver Canons billigste professionelle videokamera.
    Lyden i KEF LS50 Meta og LS50 Wireless II skal være væsentlig forbedret med ny teknologi.
    “Det eneste, der er hurtigere end Ludicrous, er Plaid.”
    Men Volkswagen holder fortsat tæt om mulighederne for at opgradere lydanlægget!
    Samsung Galaxy S20 Fan Edition kan være den perfekte kombination af specifikationer og pris.
    Panasonic starter udrulningen af deres første Android-TV til november!

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Nintendo Switch

    Vejl.pris 2790 kroner kr Hverken fugl eller fisk

    Apple App Store vs. Android Market

    Vejl.pris kr Det endelige opgør
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.