Farvestrålende spilmus fra Logitech

Gaming-mus designet for og testet af computerspillere.

Følg Lyd & Billede på Twitter  og Instagram Instagram

Logitech har haft succes med at lave mus, specielt til spillere. Den nyeste af slagsen er samtidig uofficiel kandidat til prisen for længste produktnavn: Logitech G303 Daedalus Apex Performance Edition Gaming Mouse. Intet mindre!

G303 er designet på baggrund af feedback fra spillere og er udstyret med Logitechs egen optiske sensorteknologi og et metalfjedersystem til at give præcis den rette modstand i knapperne.

For i det ene øjeblik at kunne sigte helt præcist og derefter være i stand til at drøne ud over stepperne, kan man løbende skifte sensoropløsning fra 200 og hele vejen op til 12.000 DPI.

Knapperne på musen er testet med 20 millioner klik på hver for at være sikker på, at musen ikke svigter i kampens hede. En professionel gamer, der spiller 10 timer om dagen, er i følge Logitech to år om at lave 20 millioner klik.

De er også blevet plads til rent blær. G303 belyser din musemåtte med fuldfarvet RGB-belysning, der kan vælges udfra en palet på 16,8 millioner farver.

Pris og tilgængelighed
Logitech G303 er tilgængelig fra starten af marts 2015 til en vejledende pris på 599 kroner.

Logitech har i øvrigt netop fornyet sin kontrakt med to af de mest vindende professionelle spillerhold, Cloud9 og Team SoloMid, som har skrevet under på også i 2015 udelukkende vil bruge Logitech-spiludstyr.

Logitech

Les videre
Exit mobile version