Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Farveglade mus og taster fra SteelSeries

Tre udstyrsnyheder til gamere uden gyldne sponsorkontrakter.

Skrevet af / 29/01/2020 - 11:14
Farveglade mus og taster fra SteelSeries

Lækkert udstyr til gaming er ikke bare sjovt, men gør også en forskel. Desværre koster også derefter. Danske SteelSeries prøver med sine seneste udstyrsnyheder at nå ud til spillere med mindre tykke tegnebøger.

Det handler om musen Rival 3 og tastaturerne Apex 3 og Apex 5.

Der er så mange spillere derude, der må nøjes med kedeligt kontorudstyr til spil. Med de nye produkter har vi prøvet at gøre vores teknologier tilgængelige for alle gamere,” siger Ehtisham Rabbani, SteelSeries CEO.

Rival 3 (artikelbilledet) har, ud over en farvestrålende RGB-belysning, en ny optisk sensor med en opløsning på 8.500 DPI. Tasterne skulle klare 60 millioner museklik, og der er indbygget hukommelse til fem profiler, så man kan tage sine indstillinge rmed sig.

Tasaturet Apex 3 er en nyhed, der holder vand, helt bogstaveligt. Apex 3 er IP32-vandtæt for at forhindre skader fra vildfarne colaer. Det skulle desuden være næsten lydløst, og klare 20 millioner tryk pr. tast.

Apex 5 (artikelbilledet) er næppe så stille, da det er udstyret med hybridtaster, hvilket antagelig betyder, at det kombinerer mekanisk klik med membrankontakt. Bunden er lavet af aluminium i “flykvalitet”.

Pris og tilgængelighed
Alle tre nyheder er tilgængelige nu. Rival 3 koster 299 kr, Apex 3 fås til 849 kr., og Apex 5 koster 1.399 kr.

Læs også: Test af 5 gaming-tastaturer

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top