Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Dyre dimser fra ASUS

Med ny ZenBook konkurrerer ASUS hårdt med Apple. Også på prisen.

Skrevet af / 02/09/2016 - 18:43
Dyre dimser fra ASUS

På en af IFA-messen første pressekonferencer præsenterede ASUS fra Taiwan tre spændende Windows 10-bærbare i topklassen samt en ny tablet.

ASUS ZenBook 3 er en dyr og luksuriøs ultrabook, som går direkte efter struben på Apples dyreste MacBooks.

ASUS ZenBook 3. Foto: ASUS
ASUS ZenBook 3. Foto: ASUS

Maskinen vejer blot 910 gram og er 11,9 mm tynd. Den fremstilles i en aluminiumslegering og kommer i tre farver – Royal Blue, Rose Gold og Quartz Grey – så der er både noget for dem, der vil have bling bling, og for de mere business-agtige typer.

Alle modellerne kommer med på til Intel Core i7-processor (den nyeste 7. generations-platform), 16 GB RAM, 1 TB SSD, USB-C og lydsystem fra harman/kardon. Skærmen er på 12,5” med Full HD-opløsning og er fremstillet af Corning Gorilla Glass 4.

Sådan ser ZenBook 3 ud i virkeligheden. Foto: Peter Gotschalk, Lyd & Billede
Sådan ser ZenBook 3 ud i virkeligheden. Foto: Peter Gotschalk, Lyd & Billede

Prisen for ovenstående konfiguration ligger omkring EUR 2.000. En dansk pris kender vi endnu ikke.

ASUS Transformer 3 Pro ligner en Surface Pro 4 fra Microsoft så meget, at man ville komme i tvivl, hvis det ikke var for ASUS-logoet på bagsiden. Der er altså tale om en 2-i-1 Windows 10-baseret pc, der både kan anvendes som bærbar computer og som tablet. Præcis som ovennævnte Surface Pro 4 kommer Transformer 3 Pro med indbygget metalstander.

Microsoft Surface Pro 4 ... nej vent, ASUS Transformer 3 Pro er det jo. Man bliver ledt forvirret ... Foto: ASUS
Microsoft Surface Pro 4 … nej vent, ASUS Transformer 3 Pro er det jo. Man bliver ledt forvirret … Foto: ASUS

Skærmen er på 12,6” med såkaldt 3K-opløsning (2880 x 1920 pixel). På indersiden sidder en Intel Core i7-processor, 16 GB RAM, op til 1 TB SSD og af tilslutningsmuligheder har den både USB-C og Thunderbolt 3, så der kan tilsluttes op til 2 eksterne skærme med op til 4K-opløsning.

Prisen for Transformer 3 Pro starter på EUR 1.199. En dansk pris kendes endnu ikke.

ASUS Transformer 3 er også en hybrid pc, men den ligner mere end iPad Pro og kan på samme måde kobles til et tastatur-cover, når den skal bruges som bærbar computer.

Her er Transformer 3, som ASUS ser den. Foto: ASUS
Her er Transformer 3, som ASUS ser den. Foto: ASUS

Maskinen vejer blot 695 gram og er 6,9 mm tynd. Skærmen er på 12,6” (også 3K-opløsning), og ligesom i Apples iPad Pro sidder der også i Transformer 3 fire indbyggede højttalere (udviklet af harman/kardon).

Indmaden består af en Intel-processor, 8 GB RAM og en SSD på op til 512 GB. Ligesom Transformer 3 Pro understøtter også Transformer 3 USB-C og Thunderbolt 3.

Prisen for ASUS Transformer 3 er EUR 1.099 og opefter. Danske priser kendes endnu ikke.

Og her er den, som vi ser den. Foto: Peter Gotschalk, Lyd & Billede
Og her er den, som vi ser den. Foto: Peter Gotschalk, Lyd & Billede

 

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top