Nyhed

Creative vender tilbage til rødderne – med et lydkort

Første lydkort specielt til PlayStation 4 og Nintendo Switch.

Det var lydkort til PC, der for 30 år siden skabte Creative. Nu vender firmaet tilbage til rødderne med det første lydkort specielt til spilkonsollerne PlayStation 4 og Nintendo Switch.

Sound Blaster G3 er den første Sound Blaster, der fungerer direkte på PS4 og Nintendo Switch. Den er også kompatibel med PC og Mac.

Creative lover lyd i 24-bit opløsning og tilstrækkelig styrke til at drive hovedtelefoner på op til 300 ohms impedans. Tilsluttet en PC eller Mac kan G3 håndtere tilbyde op til 7.1 surroundlyd.

Sound Blaster G3 kan fjernstyres via en mobil-app. Smart! (Foto: Creative)

Da det handler om spil, er Sound Blaster G3 også udstyret med en mikserfunktion, der skal gøre in-game chat nem og problemfri. Balancen mellem spillyd og chatvolumen justeres med med et hjul.

“Footsteps Enhancer” er en justérbar equalizer, der hjælper med at identificere modstanderens placering. Der er også EQ-profiler, som er tilpasset til populære spil, heriblandt Fortnite, Call of Duty: Infinite Warfare og Overwatch.

Fjernbetjening på mobilen
En virkelig genistreg er, at man nu kan justere lyden fra mobilen – uden at gå ud af spillet. Sound Blaster Command-mobil-app’en, der er tilgængelig for iOS og Android. Når app’en er parret via Bluetooth, kan gamere bruge deres mobiltelefoner som en fjernbetjening og let få adgang til lydstyrke- og mikrofonindstillingerne, gemte EQ-indstillinger og endda udføre firmwareopdateringer. Sound Blaster G3 kører via USB-C og leveres desuden med en USB-A-adapter.

Pris og tilgængelighed
Creative har ikke oplyst nogen skandinavisk pris på G3, men ud fra europrisen på €59,99 regner ved med en dansk pris omkring 450 kroner.

Les videre
Exit mobile version