Bærbar DAB med lang, lang spilletid

Lyt til DAB-radio i et døgn i træk på én opladning fra en norsk frækkert af en bærbar radio.

Den kompakte DAB-radio Pinell Go byder på nordisk design og lang udholdenhed. Det indbyggede genopladelige batteri giver musik i over 24 timer i haven, på skituren, i bilen eller på stranden.

Pinell kommer fra Norge. Designet er skabt af den kun 29-årige Andreas Erlandsen, der allerede i 2011 vandt en Red Dot design award for sit arbejde.

Det har taget halvandet år at udvikle Pinell Go fra den første prototype. Det har blandt andet givet lækre detaljer som indsnævringen på midten, så den er let at gribe om med en hånd. Indgang for eksterne lydkilder, så du for eksempel kan afspille musikken fra din mobil via den medfølgende røde stofledning.

Pinell Go kan både modtage FM, DAB og DAB+. Netop modtagelsen af DAB+ er vigtigt, da Danmarks Radio slukker for det almindelige DAB signal ved udgangen af 2014, for at gå over til det nye DAB+ signal. Brancheforeningen for Forbrugerelektronik forventer i den forbindelse, at omkring 600.000 DAB radioer i Danmark skal udskiftes.

Pinell Go fås i hvid, sort, rød og grøn.

Fakta:

Pinell Go fås i danske butikker fra januar til en pris på 1.799 kroner.

Les videre
Exit mobile version