Apple Watch snart til Danmark?

Første software-opdatering klar til Apple Watch. Blandt nyhederne er understøttelse af dansk!

Dem af os, der har købt et Apple Watch i det store udland, kan nikke genkendende til, at smart-uret indtil i dag kun har forstået verdenssprog sprog som engelsk og tysk.

Men fra i dag kan Apple Watch også dansk, og selvom vi nu spekulerer vildt, kunne det tyde på, at Apple er tæt på en officiel lancering af Apple Watch på vores breddegrader.

Sprogudvidelsen er en del af den opdatering til smart-urets operativsystem, Watch OS, som Apple netop har frigivet.

Udover dansk vil uret efter opdateringen også understøtte svensk (men ikke norsk, sorry Norge!), brasiliansk portugisisk, hollandsk, russisk, thai og tyrkisk.

Opdateringen fylder 51,6 MB og inkluderer udover sprogpakkerne forbedringer og fejlrettelser til Siri, beregning af kalorieforbrænding og understøttelse af de mange nye emojis, som Apple tilføjede med iOS 8.3.

Les videre
Exit mobile version