Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Apple Watch 2 inden næste sommer

Producenten af det nuværende Apple Watch afslører, at udviklingen af en efterfølger er i fuld gang.

Skrevet af / 13/11/2015 - 20:20
Apple Watch 2 inden næste sommer

Taiwan-firmaet Quanta Computer, som både fremstiller den aktuelle Apple Watch-model for Apple samt den nye Apple MacBook, er i fuld gang med at forberede sig på produktionen af den næste Apple Watch-model. Det skriver kinesiske United Daily News.

Topchef i Quanta, Barry Lam, citeres for at have sagt, at Apple i øjeblikket arbejder på udviklingen af en efterfølger til markedets pt. bedst sælgende smart-ur.

Angiveligt skal uret blive lanceret i andet kvartal 2016 – altså før sommeren og muligvis på Apples årlige udviklerkonference WWDC – for så at lande i butikkerne i det tidlige efterår.

Det aktuelle Apple Watch, som skuffede på nogle punkter men alligevel må betragtes som det bedste smart-ur på markedet, blev præsenteret i september sidste år og blev tilgængeligt i butikkerne i april måned i år.

Ifølge artiklen i United Daily News vil det nye Apple Watch ikke overraskende komme med både opgraderet software og hardware.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top