Zoom til helårsbrug fra Pentax

Den vejrtætte Pentax-DA 16-85 mm zoom er bygget til barske forhold, og dækker det mest brugte brændviddeområde.

Med 16-85 mm brændvidde (24,5 – 130 mm i 35 mm-format) dækker Pentax-zoomen et område fra bred vidvinkel til portrættele. Altså er den anvendelig til det aller meste. Objektivet passer til alle Pentax-spejlreflekser og er opbygget med 12 grupper med 16 linseelementer, et af dem er ED-glas for bedre spredningskontrol, og tre af dem er asfæriske linseelementer, som skal dæmpe sfærisk og kromatisk forvrængning.

Det forreste linseelement har Pentax’ smudsafvisende SP-coating (Super Protect), som skal gøre det lettere at holde linsen ren.

Objektivet har også Quick-Shift Focus, så man let kan skifte mellem autofokus og manuel fokus. Pentax-DA 16-85 mm koster ca. 6.500 kr og kan købes fra december.

Les videre
Exit mobile version