NYHED

Vores yndlingskamera er blevet bedre

Leica Q2 er måske det perfekte rejsekamera.

(Foto: Producent)

Alene navnet er nok til at høste anerkendelse, også blandt dem, der ikke har fotograferet med et Leica-kamera. Den traditionsrige tyske kameraproducent er måske bedst kendt for deres rammesøgerkameraer med manuel fokus i M-serien, og Leica Q2 er på en måde en moderne udgave af M-serien.

De har nemlig mere tilfælles end bare navnet.

Korte fakta om Leica Q2:

Læs om de bedste rejsekameraer her.

Q2 erstatter Leica Q, som vi har testet her, og bortset fra det allerede knivskarpe vidvinkelobjektiv er alt indeni nyt.

Vejrbeskyttet kamerahus, optisk billedstabilisering og lysstærk 28 mm. (Foto: Leica)

Ny billedchip og processor

Kameraet har en nyudviklet 37,3 megapixel full-frame billedsensor og hurtigere autofokus, der bruger mindre end 0,15 sekund på at fokusere, og det har fået en forbedret OLED-søger med 3,68 megapixel billedpanel, større forstørrelse på 0,76 x – og forbedret optisk konstruktion.

Kameraets skudtakt er opgivet til 10 billeder i sekundet (fps) med fuld opløsning, og Maestro II-processoren understøtter både filmoptagelse i 4K og 4K-seriefotografering. Leica fortæller videre, at den nye processor også har forbedret støjreduktion ved høje ISO-værdier.

Kamerahuset er, ligesom på Leica SL, vejrbeskyttet med IP52-klassificering og kan tåle sand, støv og regn. Det burde være robust nok til at dække opgaverne, som ofte kan betyde rejse-, gade-, arkitektur- og landskabsfotografering, men også portrætfotografering.

Færre knapper, større OLED-søger og forbedret dioptrijustering. (Foto: Leica)

Digital zoom

Kameraets vidvinkelobjektiv, Summilux 28 mm f/1.7 ASPH med fast brændvidde, er i sig selv ikke ideelt til al slags portrætfotografering.

Så Leica har gjort ligesom på Leica Q og tilføjet digital zoom. Her er den udvidet til 75 mm, så man kan aktivere 35, 50 eller 75 mm digital brændvidde med et enkelt knaptryk.

Så falder opløsningen selvfølgelig, til henholdsvis 30, 14,7 eller 6,6 megapixel i JPEG-format. Kameraet kan gemme en ubeskåret kopi som DNG-fil og i fuld opløsning. Det valgte udsnit vises som en separat ramme i søgeren og på skærmen.

Objektivet har fokusring, blænderring og makroindstilling, og kameraet leveres med en modlysblænde i metal.

Forenklet betjening med on/off-knap rundt om udløserknappen. (Foto: Leica)

App-betjening

Med Leicas FOTOS-app kan man dele billeder og film via Wi-Fi eller Bluetooth LE (Low Energy) og ændre indstillinger samt bruge telefonen som fjernudløser.

Der kommer en mængde tilbehør til Q2. Såsom tilpassede kameratasker og -remme i læder plus polstrede kameraposer i lærred, som også kan bruges til andre kameraer. Desuden kommer der en ny tommelfingerstøtte og et nyt håndgreb til kameraet.

Kameraet kan også bruge blitzene Leica SF 40 og SF 60 samt fjernbetjeningen Leica SF C1.

Pris og tilgængelighed

Leica Q2 vil være i butikkerne om få dage til ca. 38.000 kroner.

App til deling af billeder og styring af kameraet. (Foto: Leica)
Les videre
Exit mobile version