Nyhed

Tre lysstærke Sigma-objektiver til Fujifilm

Endelig kommer der også Sigma-optik til Fujifilms X-serie.

SIGMA Xmt Impression BTS Nicolas Datiche 015 scaled 1

Det er ikke mange spejlløse kamerasystemer, der har så mange tilgængelige objektiver som Fujifilms. Men det har ikke forhindret Sigma i at lave optik, der også passer på Fujifilms kameraer i X-serien, f.eks. X-T4 og X-Pro3.

Sigma har længe lavet optik til andre kameraproducenter, bl.a. de andre medlemmer af The L-Mount Alliance, som ud over Sigma består af Panasonic og Leica.

Sigma 16, 56 og 30 mm til Fujifilm XF. (Foto: Sigma)

De første tre objektiver til Fujis XF-fatning er tre lysstærke glas med fast brændvidde i Contemporary-serien.

Den videste er 16 mm F1.4 DC DN, en lysstærk vidvinkel, der giver 24 mm brændvidde på en X-Trans CMOS-billedsensor. Den næste er 30 mm F1.4 DC DN, svarende til 45 mm, og så er der selvfølgelig et lysstærkt portrætobjektiv i den nye serie, 56 mm F1.4 DC DN, som giver 84 mm, en klassisk brændvidde til bl.a. portrætter.

Sigma 56 mm F1.4 DC DN C og Fujifilm X-T4. (Foto: Sigma)

Alle tre har algoritmer, der er tilpasset Fuji-kameraernes fokussystemer, og der er også understøttelse af objektivkorrektion på Sigma-objektiverne.

De har også en gummipakning, der giver tætning mellem objektivet og kameraet.

Sigma 30 mm F1.4 DC DN C og Fujifilm X-T4. (Foto: Sigma)

Priser

Priserne på de tre objektiver er også klar, og de må siges at være attraktive.

(Foto: Sigma)
Les videre
Exit mobile version