Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Trådløst Lumix systemkamera

Lumix GF6 er Panasonics mindste systemkamera rettet mod brugere, som kan lide at fotografere, og som har lyst til Wi-Fi og NFC.

Skrevet af / 11/04/2013 - 13:32
Trådløst Lumix systemkamera

For Lumix GF6 har både Wi-Fi og NFC indbygget. Med Wi-Fi kan man overføre billeder og video direkte til en smartphone eller tablet, og videre til Facebook, Instagram eller redigering og visning på en større skærm. NFC er også trådløs overførsel (nærfeltskommunikation), men ikke over Wi-Fi, i stedet kan NFC bruges til filoverførsel mellem to enheder, som begge har NFC indbygget, ved at de lægges over eller ved siden af hinanden for trådløs overførsel.

Det er også muligt trådløst at vise billeder fra kameraet direkte på et Panasonic Viera tv.

Kameraet har fået en stor vipbar og trykfølsom skærm med en million pixels, som kan vippes 180 grader, i såkaldt selvportrætmodus. Panasonic siger, at den nye skærm er 25 procent mere strømbesparende, har 20 procent bedre farvegengivelse og er 13 procent større end forrige model.

Lumix GF6 har også hybrid autofokus, som kombinerer fase- og kontrastbaseret fokus for hurtigere og mere præcis fokus under varierende lysforhold. Det har også et retoucheringsprogram, som gør det muligt at fjerne uønskede objekter i billederne, animationsprogram (Stop Motion), således at man kan lave animationsfilm ved at skyde korte sekvenser, som efterfølgende sættes sammen til en film.

En ny 16 MP billedsensor og processor skal give skarpere billeder med mindre billedstøj, og kameraet, som naturligvis kan skyde full 1080/50i HD-video, leveres i sort, hvid, brun eller rød, med en ny Lumix G 14-42 mm II zoom og er til salg fra slutningen af april.

Fakta:
– 16 MP CMOS mFT-format
– Ny7 Venus Engine billedprocessor
– Forbedret multiproces støjdæmpning
– Hybrid kontrastbaseret og fasestyret AF
– 1.04 MP vipbar 180-graders touchscreen
– DNLA, NFC og Wi-Fi-støtte for overførsel til Viera TV, smartphone, tablet
– Fjernbetjening af kamera fra tablet og mobil
– 160-12800 ISO (25600 udvidbar)
– Lukkertider 60-1/4000s
– Op til 4.2 bps skudhastighed
– 1920×1080/50i HD-video
– 64.8 x 111.2 x 38.4mm , 323 gram

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjagt.dk

Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+.

Se alle vores abonnementer her.

Kompakt kamera til vlogging

Leica Q3 med triple resolution

Fuji-kamera tilføjer videoblogging

Canon sænker prisen med EOS R100

Kompakt kamera til bloggere

Panasonics længe ventede kamera ankommer til maj

Scroll to Top