Trådløse Canon-kameraer

Tjek her, nu kan du få billige IXUS-modeller med wi-fi, rigelig med zoom og det til langt fra afskrækkende priser.

IXUS 255 HS SILVER FSL

En tid var det GPS, så var det trykfølsom skærm, og nu skal alle kameraer have wi-fi. I hvert fald hvis man skal dømme efter de kameraer, som er lanceret det seneste halve års tid. Canon vil ikke være dårligere. Når selv spejlreflekskameraet EOS 6D har wi-fi, så må kompaktkameraerne selvfølgelig også have det.

Foreløbig drejer det sig om tre modeller, foruden den allerede annoncerede Powershot S110, som testes i det kommende martsnummer af Lyd & Billede.

Topmodellen blandt de trådløse IXUS-modeller er IXUS 255 HS på billedet herover. Med 10 x zoom på 24-240 mm, 12 megapixels og full HD-video, intelligent billedstabilisering og GPS-logging via smartphone.

Kameraet er til salg fra marts, til 2.199 kroner. En enklere udgave med 8 x zoom og 720 HD-video hedder IXUS 133 og koster 1.399 kroner. Tilsvarende kamera, men uden wi-fi, kaldes ISUX 132 og koster 1.199 kroner.

Til slut, Powershot A2500, 16 megapixels og 5 x zoom fra 28 mm vidvinkel, 720 HD-video og lav pris. Kun 899 kroner.

Læs videre
Exit mobile version