To prof-objektiver fra Olympus

Olympus udsender vidvinkelzoom på 7-14 mm f/2.8 og en lysstærk 8 mm fiskeøje med blænde f/1.8.

Bortset fra Canon og Nikon er der ingen, der kommer i nærheden af at tilbyde et så stort udvalg af objektiver som Olympus – og Panasonic. Og begge understøtter micro FourThirds-system – mFT.

De nye Olympus M.ZUIKO Digital ED 7-14 mm F2.8 og 8 mm F1.8 Fisheye dækker behovet for lysstærke og vejrtætte professionelle systemoptikker. Med de to nye objektiver nærmer det samlede udvalg af objektiver til mFT-systemet sig 70.

Optikkerne, som begge er i butikkerne fra juni 2015, dækker den brede ende af brændviddeskalaen med ekstrem vidvinkelzoom, svarende til 14-28 mm. Og en 16 mm-ækvivalent fiskeøje med 180-graders billedvinkel.

Objektiverne er meget kompakte. 8 mm Fisheye med en lysstyrke på hele f/1.8 er kun 8 cm lang og vejer 314 gram. Korteste fokuseringsafstand er blot 12 cm, og med en 180 graders synsvinkel åbner det for nogle spektakulære billeder.

Opbygningen af 8 mm Fisheye.

Olympus 8mm Fisheye F1.8 PRO vil koste 7.799 kr, og 7-14 mm F2.8 PRO vil koste 10.399 kr.

Olympus

Les videre
Exit mobile version