Sony a7C er også et videokamera

Sony lancerer a7C, det hidtil mindste full-frame-kamera.

Sonys full-frame-kameraer er i forvejen meget kompakte, men ingen af dem er så små og lette som det nye Sony a7C. Et fuldværdigt full-frame systemkamera uden søger på toppen, lidt slankere, lidt lettere og endnu mere rejsevenligt.

Læs også Klassens bedste allround-kamera Sonys billigste full-frame-kamera er bestemt ikke noget at kimse af.

Sony har imidlertid ikke skrumpet de tekniske funktioner. Kameraet er baseret på det velkendte a7 III og har en 24 megapixel full-frame billedsensor med femaksers og femtrins billedstabilisering, oversamplet 4K-video, op til 10 fps skudtakt og 740 billeders batterilevetid.

(Foto: Sony)

Der er også et kamera beregnet til video i lige så høj grad som stillbilleder, og det har en drejelig touch-skærm, der kan sættes i selfie-stilling, som vist på billedet.

Kameraet kan købes som kamerahus alene eller som et kit med den nye FE 28-60 mm f/4-5.6 zoom, der ses på flere af billederne.

Zoomen er af den type, man trækker sammen ved at dreje zoomringen helt til venstre. Så er den kun 45 mm lang, og da vægten er under 170 gram, er den en praktisk partner til a7C.

(Foto: Sony)

Indvendig har kameraet samme Bionz X-processor som a7 III, som kameraet ligner meget, og det har også Sonys nye lynhurtige autofokus – Real Time Tracking – med fremragende øjen-, ansigts-, hoved- og dyregenkendelse, der er ekstremt god til at holde fokus, selv når motivet bevæger sig.

a7C er udstyret med en 0,39 tommer OLED-søger med 2,36 megapixel opløsning, placeret helt i hjørnet ligesom på Sony a6600, og det har både mikrofon- og hovedtelefonstik her.

Kameraet kan også oplades via USB-porten.

(Foto: Sony)

Sony a7C har ikke nogen joystick-knap og kun én SD-kortplads, men ellers er kameralayoutet forudsigeligt og overskueligt. Især for dem, der er vant til Sonys kameraer i forvejen.

Det kan optage 4K UHD-video med 24 fps og 100 Mbit/s, 8 bit S-Log og HDR uden beskæring eller 4K 30 fps med 1,2x beskæring.

(Foto: Sony)

Sony a7C måler 124 x 71 x 59,7 mm og vejer 509 gram, hvilket gør det til det mindste og letteste full-frame systemkamera til dato. Det burde betyde noget for de mange, der godt kunne tænke sig et lille kamera med et full-frame-kameras egenskaber, og som både skal bruge kameraet til stillbilleder og video.

(Foto: Sony)

Sony a7C bliver tilgængeligt til oktober, i sort eller sort og sølvgrå, til 16.500 kroner for kamerahuset eller 18.500 kroner med den nye 28-60 mm zoom. Som også kan købes løst fra januar 2021 til 4.200 kroner.

Til november kommer der desuden en kompakt blitz fra Sony, som passer til kameraet, den trådløse HVL-F28RM til en pris af 2.400 kroner.

(Foto: Sony)
forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Det her har de aldrig gjort før, i hvert fald ikke på denne måde.
    Alle vil have hårde pakker til jul, også vi. Derfor har vi sammensat den fedeste ønskeliste, vi kunne komme på.
    Det er slut for Europas største fotomesse.
    AKM’s DAC-fabrik er brændt, hvilket vil hæmme producenterne i flere måneder. Sådan reagerer hi-fi-branchen.
    Parlamentet ønsker at skabe mere bæredygtighed ved at fremme genbrug og reparation og ved at bekæmpe praksisser, der forkorter varers levetid.
    Duoen bag The Rain får fornyet tillid fra streaming-giganten.
    Nu er det kun tre uger til, at vi igen kan grine og græde med den charmerende Johanne & co.
    Light Speaker fra svenske Transparent er ikke som andre trådløse højttalere.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Panasonic Lumix S5

    Vejl.pris 17990 kr Lumix S5 er Panasonics bedste allround-kamera

    Nikon Z5

    Vejl.pris 14690 kr Overkommelig indgangsbillet til full-frame

    Canon EOS R5

    Vejl.pris 36399 kr Først med 8K-video

    OnePlus 8 Pro (kamera)

    Vejl.pris 7000 kr Stærk oprykning af OnePlus kamera
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.