Nyhed

Sigma 60-600mm F4.5-6.3 DG DN OS

10x ultra-telezoom til fuldformat.

Egentlig er der ikke noget usædvanligt ved ekstreme zoomobjektiver, både otte og 10x zoom findes allerede, men der er ingen som denne.

Sigma 60-600 mm F4.5-6.3 DG DN OS, som det hedder, er en opsigtsvækkende rå telezoom, skabt til spejlløse fuldformat-kameraer fra Panasonic, Leica og Sony.

Med en rækkevidde på 60 til 600 mm må Sigma have gjort noget helt særligt ved den optiske konstruktion, ellers vil den have en del optiske udfordringer. Konstruktionen indeholder både Sigmas HLA (High-response Linear Actuator) lineære autofokusmotor og billedstabilisering op til syv trin. Seks trin, når du zoomer helt ind til maksimal tele.

Her kan man programmere brugerdefinerede indstillinger. (Foto Sigma)

Objektivet er vejrbestandigt og leveres med stativbeslag. Der er også muligheder for brugerdefinerede indstillinger, som brugeren selv kan programmere.

Konstruktionen har 27 linseelementer, blandt dem både FLD- og SLD-elementer; Sigma opgiver nærgrænsen til 45 cm på de korteste brændvidder og en forstørrelsesfaktor på 1:2,4 ved 200 mm brændvidde.

L-Mount versionen til Panasonic og Leica kan bruge Sigmas USB docking UD-11 til indstilling af brugerfunktioner på knapper og omskiftere.

Prisen er opgivet til 18.800 kroner.

 

<
>
Les videre
Exit mobile version