TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

Selfie-kamera med slankeeffekt

Her er kameraet, der gør dig tyndere og giver dig pænere hud.

Skrevet af / 16/05/2019 - 19:39
Selfie-kamera med slankeeffekt

Det kommende Panasonic Lumix GX880 er et lille, spejlløst systemkamera med en touch-skærm, der kan vippes 180 grader, så det er lettere at tage selfies.

Kameraet er en opgradering af Lumix GX800, som vi tidligere har testet, men GX880 har fået lidt flere funktioner. Det har den samme kompakte 12-32 mm zoom og de samme grundlæggende funktioner.

(Foto: Panasonic)

Fremkald billederne selv

Det har også den samme 16 megapixel billedsensor med 4K-video og Panasonics 4K Foto-funktion, hvor du kan gemme et stillbillede fra en billedstrøm på 30 fps i 8 megapixel opløsning.

Annonce

Desuden kan man fokusere på flere punkter på motivet og sætte sammen til ét billede, såkaldt Focus Stacking, ligesom det har Post Focus og Light Composition for dem, der gerne vil eksperimentere.

Kameraet har også kreative filtre, der kan lægges på billederne, kaldet Photo Style – inklusive L. Monochrome (sort-hvid) – og du kan endda “fremkalde” raw-filer i kameraet.

(Foto: Panasonic)

Slankekamera

Desuden er der funktioner som Soft Skin, der glatter huden, Defocusing, der giver blødere fokus, og slankeeffekt (!), der kan bruges på selfies og portrætter. Og billederne kan retoucheres i kameraet.

GX880 skal også kunne tage bedre billeder af mennesker i mørke omgivelser. To eksponeringer, en af forgrunden og en af baggrunden, sættes sammen til ét foto for at få personerne på billedet til at ses bedre.

Autofokusresponsen er opgivet til 0,07 sekunder, og kameraet skal kunne tage billedserier med 5 fps i fuld opløsning – med autofokus på hvert billede.

Lumix GX880 bliver tilgængeligt i sølvgrå, sort eller grå og brun, til 4.499 kroner med den viste 12-32 mm zoom.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Nyhed

LB+ Total uge

Fuld adgang til alt indhold i en uge

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

25,- / for 1 uge
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Tågefilter til Fujifilm X100

Mindste og letteste normalzoom

6K-video med ekstrem dynamik

Superbillig kameradrone

Her er GoPro Hero13 Black

Prof-teknologi i A2-format

Hurtigere og skarpere portrætobjektiv

Mere kraftfuld video-redigering med DaVinci Resolve 19

Sådan vælger du det rigtige kamera

Fantastisk flagskibskamera

Måske det mest avancerede i sin klasse

Billigere og med bedre lysstyrke

Scroll to Top