Ricoh er med på den værste

Kameraer, som tåler meget, er populære, og nu kommer Ricohs barskeste vandtætte kamera. Lige i tide før vinteren sætter ind.

Med evnen til at klare at dykke ned til 12 meters dybde i op til to timer, fald fra op til 1,5 meter og et tryk på 100 kg bør Ricoh (Eller Pentax, som det hed før) WG-30 klare sig problemfrit gennem vinteren. Det skal også kunne virke i temperaturer  ned til -10º C.

Den nye allevejrsmodel kommer i to konfigurationer og flere farver, den ene med og den andre uden indbygget Wi-Fi. Du kan styre WG-30W (W for Wifi) og overføre billeder og video trådløst med en app på smartphone.

Begge har en nyudviklet bagbelyst CMOS-billedsensor med 16 megapixels og en helt ny billedprocessor, som skal give bedre billedkvalitet.  De optager også video i fuld 1080-HD.

Kameraet har beholdt Pentax’ fine makrolamper, som er seks små LED’er, anbragt rundt om objektivet til nærbelysning både over og under vand.

WG-30 og 30W leveres med karabinkrog, og er til salg fra november til ca. 2.500 kr. for WG-30, og ca. 2.700 kr. for versionen med Wi-Fi.

Les videre
Exit mobile version