NYHED

Pris på Panasonic Lumix S1H

Klassens sejeste videokamera bliver billigere, end man kunne frygte.

I sommer annoncerede Panasonic, at de arbejdede på et full-frame 6K, 10 bit professionelt kamera. Nu kender vi prisen på kameraet, som bliver det første spejlløse full-frame-kamera med 6K-video:

* Med DMW-SFU2 software-opdatering tilgængelig fra juli 2019.

(Foto: Panasonic)

6K-video

Lumix S1H er et flerformatkamera med 6K 24 fps video i 3:2-format eller 5,9K 30 fps i 16:9 bredformat, med ubegrænset optagetid, der understøtter 10 bit 60 fps 4K/C4K-video og 4:3 anamorfisk optagelse.

Kameraet har også V-Log/V-Gamut og et dynamikområde på 14 trin, ikke ulig hvad man finder i den professionelle klasse.

(Foto: Panasonic)

Samtidig med at kameraet lanceres, kommer der en ny zoom til kameraets full-frame L-fatning: Lumix S Pro 24-70 mm F2.8.

Zoomen har 18 linse-elementer fordelt på 16 grupper, deriblandt tre asfæriske og fire ED-elementer (Extra-low Dispersion). Det vejrbeskyttede objektiv har også en fokusring med clutch for hurtigt valg af manuel fokus samt Panasonics lineære fokusmotor med optisk 480 fps hastighed.

(Foto: Panasonic)

Mere til næste år

S Pro 24-70 mm F2.8 er et af flere kommende objektiver til L-fatningen. Panasonic arbejder på flere og planlægger mindst ti nye objektiver i prof-klassen i løbet af 2020.

Priserne er heller ikke voldsomt afskrækkende. Kameraet kommer til at koste 33.000 kroner, mens objektivet vil stå i 18.000 kroner.

(Grafik: Panasonic)
Les videre
Exit mobile version