De fleste kameraer er enten sorte eller grå. Men drømmer du om sprælske farver og kunstlæderindtræk, er Fujifilms Signature-service løsningen. Men den tilbydes desværre endnu kun til kunder i Storbritannien.
Tjenesten, som koster 130 Pund (ca. 1.180 kr) eller 100 Pund (ca. 900 kr), hvis du køber et kamera samtidig, giver dig valget mellem forskellige farver og teksturer på kameraet. X Signature-servicen gælder kameraerne X10, X20, X100, X-Pro1 og X-E1. Men den kommer også til X-E2 og X100S på et senere tidspunkt.
Som man kan se ud fra eksemplet med X-Pro1, findes der en række farver og teksturer, men man kan ikke gør det selv. Kameraet må indleveres til et serviceværksted, hvis man vil have shinet sit eksisterende kamera op.
Vi ved ikke endnu, om X Signature-servicen kommer til Norden.