Nyt prof-kompakt fra Olympus

Med superlys optik, ny billedsensor med bedre billedkvalitet og fleksibel skærm, skal nye Olympus XZ-2 tage kampen op blandt de prof-kompakte.

Mens salget af kompaktkameraer falder som en sten, øges udvalget og omsætningen af såkaldte prof-kompakte. Det er der gode grunde til.

Canon var først, Panasonic var bedst, og siden har det stået mellem FujiFilm X10 og Olympus ZX-1, når det bedste prof-kompakt skulle kåres. Men det var indtil Sony kom med RX100, som indtil videre fører i prof-kampen blandt kompakte.

Derfor er det ekstra spændende at se, hvad Olympus har præsteret med XZ-2, efterfølgeren til den kritikerroste XZ-1.

Som nu har fået navnet Stylus XZ-2, i tråd med Olympus nye navnepolitik på kompakte, hvor alle herefter skal kaldes Stylus. Olympus har ikke valgt samme type billedsensor, som på XZ-1 er 1 tomme stor, men holdt sig til en nyudviklet 12,3 megapixels 1/1,7-tommers CMOS billedsensor, der i modsætning til XZ-1 støtter full 1080p HD-videooptagelse.

Sammen med et af de bedste zoomobjektiver vi har testet på noget kompaktkamera, en 28-112mm Zuiko Digital med f1,8-2,5 i lysstyrke, mener Olympus, at de har våbnet, som kan udfordre RX100 på billedkvalitet. Hvilket er interessant, fordi XZ-2 har meget mere at byde på end RX100 på udstyrssiden. Som blitzsko med stik til separat elektronisk søger, vipbar 7,6-tommer skærm med 920K opløsning, trådløs blitzstyring og integreret støtte for trådløse FlashAir hukommelseskort.

FlashAir lader dig oveføre billeder fra kameraet til en smartphone eller tablet, for redigering og upload til nettet.

Kameraet har beholdt forgængerens praktiske funktionsring omkring objektivet, som kan fungere som blændering eller benyttes med en anden selvvalgt funktion.

Herudover har kameraet fået en lille kontakt på siden af objektivet, som kan bruges som en hurtigveksler mellem de to mest brugte ringindstillinger. Et aftageligt håndgreb er et praktisk tillæg på XZ-2 og en klar forbedring sammenlignet med XZ-1 og RX100.

Kameraet er til salg fra oktober til 549 Euro, cirka 4.000 kroner, og test kommer.

Les videre
Exit mobile version