Masser af nyheder fra Leica

Et skærmløst Leica M, deres første 4/3-kamera og ny optik er bare nogle af de nye lanceringer fra Leica.

Tirsdagens pressekonference var nok Photokinas mest interessante. Leica præsenterede ikke bare to nye S-kameraer i mellemformatklassen for profs, men også billigere kompaktkameraer for masserne.

For det skal ikke længere være dyrt at købe sig et Leica. De er godt nok baseret på donorkameraer fra Panasonic, men det er ikke tilfældigt udvalgte Panasonic-kameraer.

Leica D-Lux til ca. 8.500 kr, som Pål Elvenes i Bresson viser herover, er baseret på Lumix LX100 med integreret elektronisk søger, en 16 Mp billedsensor i 4/3-format og en 24-75 mm zoom med lystyrke f1.7-2.8.

Kameraet adskiller sig fra LX100 ved et lidt anderledes design uden håndgreb og sælges med en Adobe Lightroom-licens.

D-Luxen kan for mange være det perfekte rejsekamera med meget større billedsensor og mere lysstærk optik end konkurrende kameramodeller. Som Sony RX100 III.

Leica har også sin egen variant af Lumix FZ1000, kaldet V-Lux, med den samme superzoom, 1-tommers billedsensor og 4K-video. Det koster ca. 9.000 kr.

Men de har også egenudviklede kameraer. Siden det nu er 60 år siden det første M-kamera, har de traditionen tro lavet en jubilæumsversion – Leica M Set Edition “LEICA 60”.

Det er et modigt træk fra Leica at fjerne alle knapperne og skærmen fra et M-kamera, men det har de gjort her. Det eneste, som du kan indstille her, er lukker, blænde og ISO-følsomhed.

Et ægte back-to-basics-kamera. Det samme kan man sige om de nye M A, som er et analogt M-kamera til 35 mm-film, bygget over samme læst som ældre analoge M-kameraer.

M A koster ca. 34.000 kr. for kamerahuset, mens M60 koster 136.000 kr. Med objektiv.

Objektiv får du også med på det nye Leica X til ca. 16.000 kr. Et relativt kompakt 16 Mp-kamera med APS-C-billedsensor og en ny Summilux 35 mm med lysstyrke f1.7. Kameraet har blænde- og lukkerindstilling på toppen, og er et superenkelt kamera at bruge.

En redesignet udgave af X2 er også på vej, nu med navnet X-E, og udstyret med den samme 16 Mp billedsensor og optik, men i ny indpakning.

X-E koster ca. 12.000 kr.

Samtidig med alle kameraerne udsendes også nye objektiver og en mængde tilbehør, som kameratasker, remme mm.

Noctilux 50 mm f0.95 kommer i en sølvfarvet version til ca. 80.000 kr. Det samme gør Summilux 35 f1.4 til ca. 37.000 kr. Nye Summarit 35 mm f2.4 findes i sort og sølv til ca. 16.000 kr, imens Summarit 50 mm f2.4, koster ca. 13.000 kr.

Summarit 90 og 75 mm f2.4, findes også i sort og sølv, til cirkapriserne 15.000 og 16.000 kr.

Les videre
Exit mobile version