TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Leica X Vario: Første indtryk

Et nyt Leica-kamera er altid en begivenhed. En sjælden en. De lancerer nemlig ikke nye modeller i utide. Derfor er forventningerne til X Vario store, og vi har allerede haft kameraet længe nok til at kunne dele vores første indtryk.

Af / 14/06/2013 - 16:32
Leica X Vario: Første indtryk

Kamerabranchen er panisk optaget af at holde nye modeller hemmelige frem til lanceringsdatoen. Leica er ikke nogen undtagelse. Således skabes både rygter og forventninger. Af og til slår rygterne til, men min erfaring er, at de allerfleste langt fra er realistiske og minder mere om ønsketænkning end fakta.

Denne gang viste et par af rygterne sig at holde stik og på flere netforum rundt omkring fik Leica meget kritik for kameraet, som skulle lanceres 11. juni. Et Leica Mini M, blev der fristet med, noget som skabte skyhøje forventninger om et mindre, billigere og enklere kamera af samme støbning som M. Et digitalt Leica CL, mente mange, at det måtte blive.

Det fleste tog fejl, men de, der fik ret, gættede på et kompaktkamera med 16 megapixels og en 28-70 mm zoom med svag lysstyrke.

Korte fakta om Leica X-Vario:

  • 16,2 Mp CMOS-billedsensor i APS-C-format
  • ISO-indstilling fra 100 til 51200
  • X Vario zoom 18-46 mm tilsvarende 28-70mm f3,5-6,4
  • Seriefotografering med 5 billeder/s
  • 7,6 cm LCD-skærm med 920.000 billedpunkter
  • Full HD-video 1080p/30fps – MPEG-4
  • 30 – 1/2000s lukkertider
  • Multistik til ekstern LCD-søger
  • 360 billeders batteritid
  • 133 x 73 x 95 mm, 680 gram inkl. batteri
  • Solblænder, bæretaske, håndgreb, håndstrop og søger som ekstraudstyr

X Vario er ikke, som navnet antyder, et lysstærkt Lumix zoomobjektiv fra Panasonic, men et Leica X med zoom. Fastmonteret. En 18-46 mm tilsvarende 28-70 mm, med største blænde på f3,5-6,4. Til 20.000 kroner.

Annonce

Ikke særligt imponerende specifikationer for et kamera, som koster betydeligt mere end kameraer, det er naturligt at sammenligne med: FujiFilm XE-1 med 18-55 mm f2,8-4,0 til 10.000 kroner, Sony NEX-7 med 16-50 mm f3,5-5,6 til 10.000 kroner eller Olympus OM-D med Lumix X Vario (!) 12-35 mm f2,8 til 17.000 kroner.

Alle med udskiftelig optik med bedre lysstyrke og integreret elektronisk søger.

Men som altid, the proof is in the pudding, og Leica plejer ikke at skuffe på billedkvalitet. Med samme 16 megapixels billedsensor som Leica X2, er der grund til at tro, at X Vario – trods moderat lysstyrke – leverer billedkvalitet i topklasse.

Nederst kan du bladre igennem et lille billedgalleri med billeder fra X Vario, resten vil vi komme tilbage til i en test de kommende uger.

Men først en gennemgang af X Vario:

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mange blev skuffet over lysstyrken på X Varios zoomobjektiv. F3,5-6,4 er ikke prangende på et så kostbart kamera. Prisen havde nok været lettere at sluge, hvis lysstyrken havde været f2,8. Eller i det mindste f2,8-4,0. Trods det taler vi om et tyskudviklet og -produceret Leica-objektiv, som der knytter sig visse forventninger til.

Måske vil målgruppen til kameraet give pokker i lysstyrken, for dem er det bare et tal, mens entusiasterne, der lægger vægt på det, havde foretrukket, at kameraet havde bedre lysstyrke.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Objektivet har både zoom og fokusring. Et klikstop til højre på zoomringen markerer, at man har valgt autofokus. Man kan når som helst fokusere manuelt, ned til 30 cm. Bemærk at makroen er lavet til 70 mm brændvidde, som er en god ting, da det giver bedre afstand og perspektiv til motivet end 28 mm vidvinkel.

Fokus- og zoomringen har ikke helt samme silkebløde følelse som M-optikken har, men virker meget dyrere end det meste andet optik, det er naturligt at sammenligne med.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kameraet er større end X2, men meget mindre end et Leica M. Her sammenlignet med Panasonic Lumix GF6 og Canon EOS 700D. Bare sådan at man har et indtryk af størrelse, det har intet med sammenligning af billedkvalitet eller egenskaber at gøre.

I den henseende er X Vario et meget enklere kamera end det meste derude. Nok en god ting, mener jeg. Udstyrshysteriet har taget lidt af fokus væk fra det vigtigste. Billedkvalitet og brugervenlighed.

To områder, som det hidtil ser ud til, at X Vario vil score højt på.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kvalitetsfølelsen er gedigen. Kameraet virker solidt bygget, i metal og læder, med forbilledlig overskuelighed. Bag blitzskoen er der et multistik, som kan bruges sammen med Leica (og Olympus) VF-2 LCD-søger. Den kan også vippes 90 grader op og fungerer også på videooptagelse, men viser ikke focus peaking.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Når man vælger manuel fokus, dukker et fokusfelt op midt på skærmen, som duser centrum ud, hvis motivet ikke er i fokus. Det fungerer godt i godt lys, men i svagt lys havde focus peaking – fokusmarkering af områderne i fokus – absolut været at foretrække.

Læg for øvrigt mærke til multistikket over skærmen, som blandt andet kan bruges til LCD-søgeren.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Et indstillingshjul flankeret af et lille tommelgreb gør det nemt hurtigt at ændre indstillinger. Men den blankskurrede firevejsknap er i overkanten følsom, og det burde være muligt at deaktivere den i menuerne. Den er nemlig lidt for let at fare vild i, når man holder kameraet sådan:

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

X Vario har en integreret pop-up blitz foruden blitzskoen. Den er ikke alt for kraftig og kan ikke vippes bagover for indirekte blitzlys. Man kan kun spekulere i, om det ikke er en bedre ide med en (elektronisk) søger i stedet for en blitz på samme sted.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skærmmenuerne er arvet fra Leica M, og det er en god ting. De er overskuelige og er hurtige at finde frem, ændring indstillinger og finde tilbage efterfølgende.

En knap til hvidbalance, ISO og fokusindstilling er alt man behøver, men hvor ville det have været rart med bare én programmerbar funktionsknap.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

ISO-valgene aktiveres med et tastetryk, og så vælger man med indstillingshjulet øverst til højre, fra 100 – 12500 ISO.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

DNG og JPEG-filer kan selvsagt lagres samtidig, men mærkelig nok er det ikke muligt at lagre billeder kun i DNG-format (Digital Negativ, råformat)!

Maks skudhastighed er 5 billeder/s, op til 7 billeder i serie.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fokuspunkterne kan ikke vælges individuelt i billedfladen, men man kan vælge singlepunkt, 11-punkts, punkt med AF med ansigtsgenkendelse. Det er også muligt at flytte en gruppe fokussegmenter – tre eller fire – rundt i billedfladen med firevejsknappen til højre for skærmen.

X Vario har også en funktion, som kaldes billedstabilisering, men har ikke noget med sensor- eller optisk mekanisk billedstabilisering at gøre.

I stedet tager kameraet to hurtige eksponeringer, som smeltes sammen digitalt for at kompensere for uskarphed på lukkertider mellem 1/4s og 1/30s på ISO følsomheder op til 1600 ISO.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Blændevalg på hjulet til venstre i billedet, den blanke knap med rød prik er start/stop af videooptagelse i full 1080p/30fps HD-kvalitet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Batterikapaciteten er opgivet til 360 eksponeringer per opladning, kort- og batterilugen sidder under på X Vario.

Efter halvanden dag med X Vario sidder jeg tilbage med et positivt førstehåndsindtryk. Kameraet virke vældig solidt bygget, autofokussen er tilstrækkelig hurtig i godt lys men svag i dårligt lys og håbløs på følgefokus.

Trods det er kameraet meget tilfredsstillende at bruge, personligt er savnet af en søger stort, og Leica VF-2 koster 3.500 kroner. Men skal man først lægge så mange penge for kameraet, vil jeg anbefale at købe søgeren også.

Billedkvaliteten virker lovende. Meget god farvemætning og høj skarphed uanset brændvidde er absolut værd at skrive hjem om, men det må jeg vente med, til jeg har nok testbilleder til at kunne forfatte en konklusion.

I mellemtiden kan man studere disse billeder taget med X Vario:

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Flagskibet bliver endnu bedre

Pak fotoudstyret sikkert i sommer

Lille, let og opdateret

Kraftig opgradering af Fujifilms mest sexy kamera

Strømlinet professionel video

Måske den sjoveste fotonyhed i lang tid

Luftfoto med 100 megapixel

To nye fuldformatkameraer og en lysstærk zoom

Lysstærk telezoom til Sony fuldformat

Nyt design og bedre funktionalitet

Fujifilm om GFX100RF og kommende kameraer

Nikons billigste fuldformatkamera er endelig opdateret