Nyhed

Leica til eventyrlystne

Der kommer ikke mange Leica M10-P Edition Safari, så her må man kende sin besøgelsestid.

(Foto: Producent)

Entusiasterne, eller mere præcist samlerne, savler nok allerede over denne olivengrønne udgave. Som kun kommer i 1.500 eksemplarer. Men så har man også et temmelig sjældent Leica-kamera.

Leica M10-P Edition Safari fås med en Summicron-M 50 mm f/2 Edition Safari, også den olivengrøn. Men i et meget mindre oplag på kun 500 eksemplarer.

Kameraet er en begrænset udgave i grøn af Leica M10-P, som vi testede for nylig.

(Foto: Leica)

Safari-udgaven kommer med en hukommelses- og visitkortholder og en bærerem, begge dele i brunt læder.

Teknisk set er kameraet identisk med det sorte eller sølvgrå M-10 P, med samme 24 megapixel full-frame billedsensor, Maestro II billedprocessor og markedets mest stille lukkerlyd.

Læs om vores yndlings kompaktkamera her

(Foto: Leica)

M10-P Edition Safari er langtfra det første olivengrønne kamera fra Leica. Med mellemrum har de lanceret Safari-udgaver lige siden 1960’erne. F.eks. Leica R3 Safari fra 70’erne, hvor Leica samarbejdede med Minolta om elektronikken i kameraerne, og det langt nyere M-P Safari.

Læs om kameraet, der kun tager sort-hvid-billeder, her

(Foto: Leica)

Kameraet er tilgængeligt nu til 60.000 kroner, mens Summicron-M 50 f/2 Edition Safari er tilgængelig fra 15. februar til 20.000 kroner.

Les videre
Exit mobile version