Lav 3D-udskrifter med Adobe Photoshop

Photoshop-brugere kan nu lave 3D-udskrifter, hvis de har en 3D-printer, men det kræver, at de har seneste version af Adobe Photoshop.

3D photoshop TOP

Hvis du har et abonnement på Photoshop Creative Cloud, kan du nu opdatere til seneste version af programmet, og få støtte for Perspective Warp, Linked Smart Objects og 3D-udskrifter.

Med funktionen Perspective Warp kan man se og ændre 2D-objekter fra forskellige perspektiver, og med linkede Smart Objects opdateres ændringer i referencefilen automatisk i andre CC-programmer. Det betyder for eksempel at når du ændrer i en Illustrator-fil, kommer ændringerne med i det Photoshop-dokument, hvor filen indgår.

Den smarteste nye funktion i opdateringen af Photoshop CC, er dog muligheden for at skrive ud i 3D, enten på egen 3D-printer eller via netbaserede 3D-printshops.

Opdateringen er gratis og kan hentes fra Adobe, hvor den er gyldig for alle Creative Cloud-medlemmer. Det betyder, at de herefter kan bruge Photoshop CC til at udvikle, tilpasse, forhåndsvise og udskrive 3D-designs.

Hvis du har en prøveversion af CC med 30 dages prøvetid, får du sammen med opdateringen nye 30 dage, så du får tid til at prøve 3D-funktionen.

“Hidtil har det været en udfordring at sikre, at det design, som man skaber med 3D-modelleringsprogrammer indeholdt de nødvendige oplysningene, der skal til for at kunne printe flotte 3D-modeller. Nu kan man bare klikke på “Udskriv” i Photoshop CC og overføre sit 3D-design fra skærmen til den fysiske verden”, sier Jes Schyum, som er nordisk kommunikationschef hos Adobe.

Du kan bruge 3D-printere som MakerBot Replicator, og andre modeller. Bruger du 3D-printertjenesten Shapeway, kan du lave objekter i keramik, metaller eller sandsten.

Man kan også uploade sine 3D-modeller direkte til 3D-publiceringstjenesten Sketchfab ved hjelp Sketchfabs interaktive 3D-visningsfunktion.

Opdateringen af Photoshop CC er gratis og er tilgængelig nu.

Vælg blot opdatering fra download-menuen i Creative Cloud-app’en, eller vælg Opdateringer fra hjælpemenuen i Photoshop.

Læs videre
Exit mobile version