Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Kampen om de professionelle kunder spidser til

Leica S3 er blevet opgraderet dér, hvor det tæller mest.

Skrevet af / 09/03/2020 - 16:33
Kampen om de professionelle kunder spidser til

Nye kameraer i mellemformatklassen er ikke hverdagskost, men her er Leicas spritnye S3. Et markant opdateret mellemformatkamera med en ny 30 x 45 mm 64 megapixel CMOS-billedsensor og i 2:3-format.

Dermed har Hasselblad, Phase One og Fujifilm fået endnu en konkurrent.

(Foto: Leica)

S3 blev egentlig annonceret i efteråret 2018, men af ukendte årsager blev den planlagte opgradering til 64 megapixel udsat fra foråret 2019 til nu.

Det er ikke den eneste opdatering af betydning. Leica S3 har også DCI 4K 24 fps video med 8 bit 4:2:2-optagelse til hukommelseskort fra hele sensorfladen.

(Foto: Leica)

Knapper og indstillingshjul er stort set uændrede i forhold til forgængeren (Type 007), med en statusskærm på toppen flankeret af et indstillingshjul og optageknappen. De fire programmérbare knapper er stadig placeret på siderne af skærmen, under den store optiske søger med 0,87x forstørrelse.

(Foto: Leica)

Kameraets lysfølsomhed går op til ISO 50.000, skudtakten er opgivet til 3 fps, og S3 har både spalte- og centrallukker, sidstnævnte ned til 1/1000 sekund. Leica hævder, at den nye CMOS-sensor og Maestro II-processoren giver kameraet hele 15 trins dynamisk omfang. Hvilket i så fald placerer S3 helt i front på billeddynamik.

Leica har udviklet 16 objektiver til S-systemet, der spænder fra 24 til 180 mm, bl.a. en 35-90 mm zoom, som svarer til 35-mm-formatets 24-72 mm, og TS-APO-Elmar-S 120 f /5.6, som er et specialobjektiv til perspektivkorrektion.

(Foto: Leica)

 

Leica S3 har ikke fået en endelig pris endnu, men den kommer sandsynligvis til at ligge omkring 150.000 kroner for kamerahuset alene, når det bliver tilgængeligt sidst i marts.

l8 l7 l6
<
>
(Foto: Leica)
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

Afslører nyt zoomobjektiv

0
Lyd & Billede
Scroll to Top