Fujifilm GFX100RF: Verdens første af sin slags

Fujifilm GFX100RF: Det fedeste kamera

Med det nye GFX100RF har Fujifilm genskabt en populær kameratype.

IMG 1909 scaled 1

Foto: Lasse Svendsen

Prag/Lyd & Billede: Kompaktkameraer vil ikke længere være de samme efter dette. Fujifilm GFX1000RF er en game changer på så mange måder, at det er svært at finde ud af, hvor man skal starte.

IMG 1888 scaled
Foto: Lasse Svendsen

Det enormt populære X100Vi – som der stadig er ventelister på – har stået model til et mellemformatkamera, som det burde være umuligt at lave. Men eftersom Fujifilm ikke har behøvet at bekymre sig om at få plads til 120 mm film i kameraet, har de formået at skabe et bemærkelsesværdigt kompakt mellemformatkamera. Det er baseret på den samme 102 megapixel billedsensor, som vi kender fra de professionelle kameraer i GFX-serien.

IMG 1894 scaled
Yuri Igarasji, chef for Fujifilms professionelle afdeling, præsenterer GFX100RF. Foto: Lasse Svendsen

Ikke nok med det, de har indarbejdet alle fordelene fra deres forgængere i den analoge æra. Man kan blandt andet vælge en række forskellige filmformater, fra kvadratisk til panorama. Så her får man Fujifilm 6X7, 6X9 og 6X17 i ét og samme kamera.

Læs også TEST: Fujifilm X100VI Glem alt om hypen. Fujifilm X100VI er det bedste kompaktkamera til dato.
Læs også TEST: Fujifilm GFX 100S II Små ændringer har gjort det bedste kamera endnu bedre.

GFX100RF – Rangefinder/Fixed lens – har fået en optisk konstruktion, der er udviklet specielt til kameraet, og objektivets tætte placering på billedfladen har gjort det muligt at skabe et kompakt objektiv med en brændvidde på 35 mm og lysstyrke f4.

Det svarer til et 28 mm vidvinkelobjektiv på et fuldformatkamera, men her er billedfladen altså 1,7 gange større.

Som man kan se af specifikationslisten ovenfor, kan man selv vælge billedformat, og det gøres med et indstillingshjul ved siden af OLED-søgeren, med 5,76 Mp opløsning og 0,84x forstørrelse. Det vejrbestandige kamerahus har en topplade, der er fræset ud af et stykke metal, og indstillingshjulene er også fræset ud af metal. Som det foran, hvor man ændrer brændvidden digitalt.

Vip kontakten til højre for 45, 63 eller 80 mm brændvidde, og tilbage igen til 35 (28 mm), hurtigt og nemt.

Kameraet har en bladlukker integreret i objektivet, som synkroniserer med blitzen ved alle lukkertider. Nærgrænsen er på formidable 20 cm, hvilket indikerer et kamera, der kan bruges til alt fra makro til rejser, reportage, dokumentation og portrætter.

Fun fact: Proportionerne på kameraet svarer til 4:3-format, dvs. identisk med formatet på billedsensoren.

Og prisen? Ca. 44.000, at betale. Kameraet fås i sølv eller sort, når det bliver tilgængeligt i april. Prisen inkluderer faktisk et beskyttelsesfilter, filteradapter, modlysblænde, linsedæksel og skulderrem.

 

Læs videre
Exit mobile version