Fotomesse i København i weekenden

Er du kamerainteresseret, og bor du i nærheden af København, så tag ind til Forum på Frederiksberg, hvor Fotomessen holder åbent 26. til 28. oktober.

fotomessen

Blandt udstillerne er mærkerne Canon, Cewe, Focus Nordic (bl.a. Pentax, Ricoh), Lensbaby, Lowepro, Metz, Moderskeppet, Nikon, Olympus, Panasonic, Samsung, Sony, Tamron, Tura Scandinavia (bl.a. Sigma, Manfrotto), Wacom og Velbon.

Udover at fremvise produkter tilbyder Nikon og Canon gratis kontrol og rengøring af systemkameraer. Desuden er der et løbende program af kurser i fotografering og redigering samt foredrag af kendte fotografer på scenen.

Messen har åbent 10-18 fredag og lørdag samt 10-17 på søndag. Entré 120 kr., 80 kr. for unge og gratis for børn under 12 år.

Læs mere på www.fotomessen.net

Læs videre
Exit mobile version