Endelig bliver vores yndlingskamera komplet

Fujifilm har forbedret alt det, vi kritiserede ved X-T100.

f1 1

Billedkvaliteten og brugervenligheden var blandt de ting, vi fremhævede som særlig positive, da vi testede Fujifilm X-T100. Men videokvaliteten? Not so much. 4K-optagelse i nogle få minutter med kun 15 fps er noget nær ubrugeligt.

Men med X-T200 har Fujifilm rettet op på alt det, vi kritiserede T100 for i 2018, og det nye T200 har endda fået håndgrebet integreret i kamerahuset.

(Foto: Fujifilm)

Hurtigere

Fujifilm siger, at CMOS-billedsensoren på 24 megapixel er ny. Den har bl.a. fået kobberleder, hvilket giver tre en halv gang så hurtig aflæsning og reducerer rullende lukker på video.

Skudtakten er øget fra 6 til 8 fps, og forhåbentlig er bufferen dybere, så man faktisk kan tage billedserier, uden at kameraet kvæles.

Autofokus er også forbedret med flere fasedetekterende fokussensorer – 425 mod før 91 – og bredere spredning af sensorerne på billedchippen.

(Foto: Fujifilm)

4K 30 fps

Kameraet kan skyde 4K 30 fps og har 120 fps optagelse i HD-kvalitet samt en vipbar 8 cm touch-skærm på bagsiden.

(Foto: Fujifilm)

Fakta:

Kameraet vil kunne fås i sølv og mørkegrå fra slutningen af februar for ca. 7.000 kroner med en XC 15-45 mm f/3.5-5.6 zoom.

(Foto: Fujifilm)

Fujifilm Fujinon XC 35 mm f/2

Der kommer også til en billigere og lettere 35 mm (svarende til 52 mm). Den kommende XC 35 mm f/2 vejer kun 130 gram og har samme indvendige konstruktion som XF 35 mm f/2 med ni linse-elementer fordelt på seks grupper, inklusive to asfæriske.

Objektivet er ikke vejrbeskyttet og mangler blændering, men prisen er meget gunstig – 1.800 kroner. XC 35 mm f/2 er tilgængeligt i sort fra slutningen af februar.

Læs videre
Exit mobile version