Ekstreme Zeiss-linser til Canon og Nikon

De seks objektiver i den nye Milvus-serie er tilpasset til fuldformatkameraer med ekstrem opløsning.

The new ZEISS Milvus lens family currently comprises six SLR lenses

Zeiss-optik er et ord, der vækker tillid blandt fagfolk, der har erfaring med Zeiss-objektiver på bl.a. Contax- og Hasselblad-kameraer. Zeiss har også et samarbejde med Sony, som laver Zeiss-optikker på licens i Japan til sine alfa-systemkameraer.

Måske er det derfor, den nye Milvus-serie ikke også findes til Sony-kameraer. For de seks nye objektiver, alle med fast brændvidde, er tilpasset til Canons og Nikons fuldformatkameraer. Som EOS 5D III og Nikon D810.

Alle seks har kun manuel fokus, og de er optisk designet til billedsensorer med ekstrem opløsning og til video op til 6K.

Nikonversionerne har en blændering, men ellers er opbygningen ens på de seks linser, der rækker fra 21 til 100 mm brændvidde:

ZEISS Milvus 2.8/21
ZEISS Milvus 2/35
ZEISS Milvus 1.4/50
ZEISS Milvus 1.4/85
ZEISS Milvus 2/50M 3
ZEISS Milvus 2/100M

Priserne starter ved €924 for 35 mm f2 plus moms, imens de dyreste udgaver, som 85 mm F1.4, koster €1.512  plus moms.

Milvus-serien er tilgængelig fra oktober 2015.

Les videre
Exit mobile version