DJI Focus Pro: Dette fokussystem kan være genialt

DJI har netop udgivet Focus Pro, et avanceret autofokussystem til manuelle objektiver: deres forsøg på at revolutionere markedet med spændende LiDAR- og AI-teknologi.

DJI Focus Pro Photo

Foto: DJI

DJI Focus Pro er et innovativt objektivkontrolsystem, som gør maskinlæringsbaseret autofokus tilgængelig for alle, fra entusiaster, uafhængige filmskabere og studios, og til mere avancerede produktioner.

Foto: DJI

Focus Pro kan kontrollere alle manuelle objektiver, såsom klassiske filmobjektiver, anamorfotiske objektiver, supervidvinkel og gammeldags objektiver. DJI har forbedret sit LiDAR-system og tilføjet splinternye linsekontrolenheder, inklusive en 3-kanals håndholdt enhed og kraftfulde motorer med indbyggede kontrolenheder.

Dette skulle gøre, at LiDAR-systemet fungerer med alle kameraer uden gimbal, inklusive high-end filmkameraer. Med en rækkevidde på op til 20 meter og 15 hukommelseskortporte til forskellige typer af objektiver, er Focus Pro tilpasset et bredt spektrum af optagelsessituationer.

Op til tre motorer kan styres samtidig. Foto: DJI

Et af højdepunkterne er “Automated Manual Focus”-tilstand, som lader fokusoperatøren samarbejde med autofokussystemet. Fokushjulet vil automatisk justere sig i forhold til motivets afstand, samtidig med at operatøren kan kontrollere fokus manuelt efter behov. Jo længere væk operatøren fokuserer fra sporingspunktet, jo mere modstand giver systemet, næsten som en “elastik” mellem de to fokuspunkter.

Læs også TEST: DJI Air 3 Fly More Combo RC 2 To kameraer gør DJI Air 3 til den perfekte kameradrone for erfarne fotografer.

DJI Focus Pro: Pris og tilgængelighed

DJI Focus Pro er tilgængelig nu og koster 6.929 kroner i Creator Combo-udgaven med standard håndgreb, og 12.739 kroner i All-in-One Combo-udgaven. Sidstnævnte har alt, hvad Creator-udgaven har, plus en større og mere avanceret håndholdt enhed.

Mere information: dji.com

Læs videre
Exit mobile version