Nyhed

Canon XF605

Handy Canon-kamera til professionel video med 10 bit 4K-optagelse.

Canon har skrumpet det nye XF605 så meget som muligt og reduceret vægten med over 600 gram i forhold til forgængeren, til to kg. Dermed har de formået at gøre XF605 til et mere handy videokamera. Der er lige så meget hjemme i studiet som on location.

I kameraet sidder en 1 tommes CMOS-sensor og Canons DIGIC DV 7 videoprocessor. Det betyder bl.a. 4K 60/50 fps med 4:2:2 10 bit optagekvalitet (internt) og Full HD-video op til 120 fps.

Kameraet understøtter også HDR (HLG/PQ) samt Canon Log3, og det har samme billedstabilisering som XF- og XA-serien med fire stabiliseringsindstillinger.

Foran billedsensoren sidder et L-serieobjektiv (ikke udskifteligt) med 15x optisk zoom i 4K og 30x avanceret zoom i Full HD samt et brændviddeområde fra 25 til 382 mm. Og f/2.8 som største blænde.

Det håndholdte kamera har en tilbehørssko med ekstra stik til f.eks. CA-XLR2d-C, som er en XLR-mikrofonadapter fra TEAC, der gør det muligt at bruge XLR på alle fire lydkanaler.

XF605 kan også bruges med Canons nye app, Content Transfer Mobile, hvor man kan redigere både før og efter optagelse, og importere optagelserne til mobilen for overførsel til en server.

Prisen på Canon XF605 bliver 4.759 euro, og salgsstart er november 2021.

Kort om XF605:

Les videre
Exit mobile version