Canon RF 15-30 mm F4.5-6.3 IS STM og RF 24 mm F1.8 Macro IS STM

Billig optik til Canons spejlløse fuldformatkameraer.

RF15 30mm scaled 1

RF15 30mm scaled 1

Langsomt, men sikkert udvides udvalget af objektiver til Canons unge, spejlløse fuldformatkamera-system. Først ude var de lysstærke prof-objektiver som normal- og telezoomer med blænde 2,8. Så kom den lysstærke optik i profklassen, senere flere billigere og ikke helt så lysstærke objektiver.

Nu er turen kommet til en 24 mm f/1,8 med makro, og en kompakt 15-30 mm f/4,5-3,6 vidvinkelzoom. Begge kan bruges på Canons fuldformatkameraer i EOS R-serien, men også på APS-C-modeller som den nye EOS R7 og R10.

RF24mm 3 1920x1281 2
RF 24 mm Macro

Den meget kompakte og 270 gram lette RF 24 mm F1.8 Macro IS STM har ni afrundede blændelameller, en nærgrænse på 14 cm med 0,5 x forstørrelse og en 5 trins optisk billedstabilisator indbygget. Sammen med billedstabilisatoren i et EOS R-kamera kan man få op til 6,5 trins stabilisering.

På et EOS R7 vil objektivet give 35 mm brændvidde.

RF15 30mm 2 1920x1536 3
RF 15 30 mm

Den næsten lige så kompakte RF 15-30 mm F4.5-6.3 IS STM er ikke helt så lysstærk, men det har man heller ikke altid brug for til landskabs- eller rejse- og feriebilleder.

Her får man 5,5 trins optisk billedstabilisator, eller op til 7 trin, når objektivet sidder på et EOS R-kamera med billedstabilisering. Nærgrænsen er slet ikke dårlig, man får 0,52 x forstørrelse – 28 cm nærgrænse – på 15-30 mm, som er i handlen fra september til 5.699 kroner.

RF 24 mm

RF 24 mm F1.8, er i handlen i løbet af august til 6.149 kroner.

RF 24 mm F1.8 MACRO IS STM:

Kompakt 24 mm fast objektiv

Stor f/1,8-blænde med 9 lameller

5 trins optisk billedstabilisator (CIPA-standarder)

6,5 trins kombineret billedstabilisator med udvalgte EOS R-kamerahuse (CIPA-standard)

Kompakt og lav vægt på kun 270 gram

STM-motor med tandhjul

Nærgrænse på 14 cm med 0,5 x forstørrelse

RF 15-30 mm F4.5-6.3 IS STM:

Ultravidvinkel zoomobjektiv med 15-30 mm brændvidde

5,5 trins optisk billedstabilisator (CIPA-standarder)

7 trins kombineret billedstabilisator med udvalgte EOS R-kamerahuse (CIPA-standard)

Lav vægt på 390 gram

STM-motor med ledeskrue

Maksimum forstørrelse på 0,52x

RF 15-30 mm

 

Læs videre
Exit mobile version